Ugens Film Uge 40/2024 i Grindsted Kino

Ugens FilmFoto: René Lind Gammelmark
Mayland 2025 banner

Ugens Film Uge 40/2024 i Grindsted Kino er filmene Lee, It ends with us, Soldaterkammerater , Den sidste rejse og En panda i Afrika

I oversigten her under kan du læse mere om de film der er på programmet i Grindsted Kino i denne uge

 

Lee – Vises: 30. september – 2. oktober

Filmen ‘Lee’ handler om den tidligere supermodel Lee Miller, der rejser til frontlinjen under Anden Verdenskrig som krigsfotograf på en mission for magasinet Vogue for at afsløre skjulte sandheder om Nazityskland. På trods af de udfordringer hun møder som kvindelig krigskorrespondent, tager Lee nogle af de vigtigste billeder fra krigen. Billeder, hvor linsen ofte var drejet mod alle dem som krigen påvirkede uden for krigszonerne, og som siden har vist sig at være afgørende dokumentation for eftertiden.
Lee Miller nåede meget i sit 70-årige liv, hvor hun udover sit virke som model og krigsfotograf også var muse for Pablo Picasso og Roland Penrose, direktør for sit eget fotostudio, journalist og gourmetkok.
Biografklub Danmark

PR-Foto

Baby-bio – It ends with us – vises Onsdag den 2. oktober kl. 10.00

Den hjerteskærende historie om Lily og Ryles romance er blevet filmatiseret med Blake Lively (Gossip Girl, A Simple Favor) og ‘Jane the Virgin’-skuespilleren Justin Baldoni i hovedrollerne, mens Baldoni også er at finde bag kameraet som instruktør.
Blake Lively spiller Lily Bloom, der er klar til at starte sit nye liv i Boston, hvor hun vil realisere sin livslange drøm om at få sin helt egen blomsterbutik. Her møder hun tilfældigvis den meget charmerende neurokirurg Ryle, der slår benene væk under hende. De forelsker sig, men der er også sider i deres forhold, som skaber udfordringer. Da Lilys første kærlighed, Atlas, pludselig kommer ind i hendes liv igen, ændres hendes forhold til Ryle sig, og Lily indser, at hun må lære at stole på sin egen styrke for at træffe et umuligt valg for sin fremtid…

Ugens film

PR-Foto

Gamle film – Soldaterkammerater – Vises den 3. oktober kl. 19.00

I militæret mødes unge mænd af forskellige støbninger og fra forskellige smfundsgrupper. Musikeren, landmanden, skolelæreren med flere må alle vænne sig til militærlivet og denn skrappe oversergent Vældegaards befalinger. Heldigvis er de nye soldaterkammerater opfindsomme så liver på kasernen bliver ikke en ren stroppetur.

 

PR-Foto

Den sidste Rejse – Vises: 4. – 6. oktober

Den svenske dokumentarfilm ‘Den sidste rejse’ er en hjertevarmende feel-good film om at genfinde livsgnisten og om den stærke kærlighed mellem børn og forældre, fortalt med masser af humor og menneskelighed.
Efter 40 år som fransklærer i Köping, går Lars Hammer på pension. Han drømmer om en skøn tredje alder med rejser, vin og oplevelser med hustruen Tiina. Men i stedet for at nyde livets glæder, bliver Lars mere og mere passiv.
Tiina og sønnen Filip genkender ikke længere den livsglade mand og far, de altid har kendt.
Sammen med sin bedste ven og kollega Fredrik beslutter Filip sig derfor for at tage sin far med på en sidste rejse gennem Lars’ elskede Frankrig i håbet om at genopleve hans livsglæde.

PR-Foto

En panda i Afrika –  Vises: 6. okober

Filmen ‘En panda i Afrika’ er en animationsfilm om en lille panda med et stort mod.
I de frodige bambusskove i det sydlige Kina lever den unge pandabjørn Pang i harmoni med sin bedste ven, den legendariske drage Jielong. Men idyllen brister, da Jielong bliver bortført til det fjerne Afrika af en snu bavian og en klodset krokodille, som er sendt på mission for at skaffe en særlig fødselsdagsgave til den forkælede løveunge, Kong Ade. Fast besluttet på at redde sin ven drager Pang ud på en farefuld rejse, hvor han står over for nye venner såvel som farlige fjender. Med hjælp fra den kvikke abe Jojo må Pang finde en måde at befri sin ven på, før Kong Ades ondskabsfulde onkel udnytter dragens kræfter til at gribe magten over Afrika.

 

PR-Foto

Grindsted Kino har Comedy Night – onsdag den 23. oktober 2024 – du kan læse mere på Grindsted Kino’s hjemmeside

 

Ugens Film