Sherif Haps udgiver ny Halloweensang

Sherif Haps der har det borgerlige navn Erik Serup har netop udgivet en ny Halloweensang.

Sangen har titlen “Slik eller ballade”

Er du klar til at komme i ægte Halloween-stemning? Så lyt til Sherif Haps’ nye sang “Slik eller Ballade”

Efteråret er over os, det er koldt og blæsende udenfor – og Halloween nærmer sig med stormskridt! Huse bliver pyntet med græskar, og der er gys og grin i luften. Men hvad er Halloween uden den perfekte sang til at sætte stemningen?

Sherif Haps – kendt og elsket for sine festlige børnesange – er tilbage med en ny sang, som hele familien vil elske: “Slik eller Ballade”.

“Slik eller Ballade” er fuld af sjov og energi og handler om alt det, vi forbinder med Halloween – lige fra græskar til mødet med Dracula og zombien Bombie. 

Med det fængende omkvæd: “Vi vil ha’ – slik eller ballade, vi elsker gys og grin, slik eller ballade, vi elsker Halloween” er det næsten umuligt at stå stille! 

 

Historien bag sangen

“Slik eller Ballade” er skrevet af Jørn Hansen fra Tinghøj til Sherif Haps. Jørn har tidligere skrevet hits som “Tællesangen”, der har hele 4,6 millioner afspilninger på YouTube.  Det musikalske makkerpar har lavet musik for børn sammen siden 2003.

“Jeg var solgt med det samme, da jeg hørte sangen,” siger Sherif Haps. “Den passer perfekt til mit univers og kombinerer fantasi og musik på en måde, der får både børn og voksne med.”

 

Få mere Halloween-hygge

Besøg www.sherif-haps.dk/halloween for at få masser af idéer til, hvordan du kan bruge sangen og finde sjove Halloween-aktiviteter for de mindste.

 

Hvornår kan du lytte? 

“Slik eller Ballade” udkommer via Sony Music og kan streames fra den 7. oktober på alle de store musiktjenester – Spotify, Apple Music m.fl.

Inden længe er musikvideoen klar på YouTube. Gør dig klar til gys, grin og masser af Halloween-hygge!

 

Fakta:

Pladeselskab: Sony Music Denmark

Booking og fanside: www.sherif-haps.dk

YouTube: Sherif Haps YouTube-kanal

31 millioner afspilninger og 14.300 abonnenter!

Hør musikken med Sherif Haps via https://sherifhaps.lyt.link/SherifHaps

Smuglyt til sangen på Spotify via https://open.spotify.com/track/0XOwHado7uEBB33oB2Evyp?si=06f2fed1fa5446e6


Hvem er Sherif Haps?

Sherif Haps alias Erik Serup, født 9. september 1972, bor i 7200 Grindsted.

Lions Nytårskoncert 2025