Ugens film uge 41/2024 i Grindsted Kino

Ugens FilmFoto: René Lind Gammelmark

Ugens film uge 41/2024 i Grindsted Kino

I oversigten her under kan du læse mere om de film der er på programmet i Grindsted Kino i denne uge

 

Den sidste Rejse – vises: 7. – 10. oktober

Den svenske dokumentarfilm ‘Den sidste rejse’ er en hjertevarmende feel-good film om at genfinde livsgnisten og om den stærke kærlighed mellem børn og forældre, fortalt med masser af humor og menneskelighed. 

Efter 40 år som fransklærer i Köping, går Lars Hammer på pension. Han drømmer om en skøn tredje alder med rejser, vin og oplevelser med hustruen Tiina. Men i stedet for at nyde livets glæder, bliver Lars mere og mere passiv.

Tiina og sønnen Filip genkender ikke længere den livsglade mand og far, de altid har kendt.

Sammen med sin bedste ven og kollega Fredrik beslutter Filip sig derfor for at tage sin far med på en sidste rejse gennem Lars’ elskede Frankrig i håbet om at genopleve hans livsglæde.

PR-Foto

Senior-bio- Til verdens ende – vises: Torsdag den 10. oktober kl. 15.00

Filmen ‘Til verdens ende’ er en western, hvori man kan se Viggo Mortensen som en dansk immigrant i 1860’ernes USA. Hun spiller den selvstændige kvinde, Vivienne, der indgår i et forhold med den danske immigrant Holger Olsen. De starter et liv sammen i en lille landsby i Nevada. Den amerikanske borgerkrig skiller dem ad, da Olsen beslutter sig for at kæmpe for Unionen, og efterlader Vivienne alene i byen, der er kontrolleret af en korrupt borgmester, ranchejeren Alfred og hans søn.  Da Olsen vender tilbage, må de konfrontere de ændringer, krigen har medført. 

‘The Dead Don’t Hurt’ er en tragisk kærlighedshistorie om hævn og tilgivelse.

Megalopolis – vises: 11. og 13. oktober

Megalopolis’ er en storslået science fiction-film fra Francis Ford Coppola, instruktøren bag mesterværker som Godather-trilogien, ‘Apocalypse now’ og ‘Dracula’.

Historien følger en visionær arkitekt, der står over for sin livs største udfordring: at genopbygge New York City efter en katastrofal ødelæggelse.  Med en drøm om at skabe en utopisk by, der kan forene menneskeheden, må han navigere gennem et landskab af politisk intriger, økonomisk pres og personlige rivaliseringer. 

PR-Foto

En panda i Afrika – vises 12. – 13. oktober

Filmen ‘En panda i Afrika’ er en animationsfilm om en lille panda med et stort mod.

I de frodige bambusskove i det sydlige Kina lever den unge pandabjørn Pang i harmoni med sin bedste ven, den legendariske drage Jielong.  Men idyllen brister, da Jielong bliver bortført til det fjerne Afrika af en snu bavian og en klodset krokodille, som er sendt på mission for at skaffe en særlig fødselsdagsgave til den forkælede løveunge, Kong Ade.  Fast besluttet på at redde sin ven drager Pang ud på en farefuld rejse, hvor han står over for nye venner såvel som farlige fjender.  Med hjælp fra den kvikke abe Jojo må Pang finde en måde at befri sin ven på, før Kong Ades ondskabsfulde onkel udnytter dragens kræfter til at gribe magten over Afrika.

PR-Foto

Tamilfilm- Vattalyan – vises Lørdag den 12. oktober kl. 19.00

PR-Foto

Grindsted Kino har Comedy Night – onsdag den 23. oktober 2024 – du kan læse mere på Grindsted Kino’s hjemmeside

 

Ugens Film

Lions Nytårskoncert 2025