Grindsted Husholdningsforenings Aftenskole inviterer til kulturdag

Erik Sommer - PR-Foto

Grindsted Husholdningsforenings Aftenskole inviterer til kulturdag den 5. november 2024

Arrangementet begynder i Grindsted Kirke kl. 13.30 hvor sognepræst Iben Tolstrup holder gudstjeneste.

Herefter foregår resten af arrangementet i Kirkehuset på Kirkegade 22, hvor der startes med kaffe/te og kage.

Til Kulturdagen i år, har Grindsted Husholdningsforenings aftenskole været så heldige at få besøg af Erik Sommer, som har en omfattende komponistvirksomhed bag sig. Han har skrevet mange sange og salmemelodier til både voksne og børn.

En del af dem er blevet optaget i højskolesangbogen – og den nye salmebog, blandt andet melodien til “Du som har tændt millioner af stjerner”.

 

Erik holder sit foredrag: Den, der synger er aldrig alene. 

Det er et højskoleforedrag med sange, anekdoter og fortællinger om poesi, begivenheder og mennesker.

Højskolesangbogen er en samling værdifulde beskrivelser af, hvad der er væsentlig, og som har værdi for os som mennesker og folk.

 Når vi bliver ramt af en sang, så siger vi ”Åh, den går lige til hjertet” Ja, det gør den, for den kommer fra hjertet. 

Sommers sange kommer fra hjertet.

 

Det koster 100,- kr. for medlemmer og 125,- kr. for ikke medlemmer at deltage. Det inkluderer kaffe/te og kage. Betales ved indgangen til kirkehuset.

 

Du kan læse mere om arrangementet på Grindsted Husholdningforenings facebookside