Af Carsten Sander Christensen
Gravhøje og bakker i landskabet og lidt om trolde
Alvorlig taler ved Alfarvej
Med grønsvær tækket de gamles grave
Henfarne slægter, forglem dem ej!
I arv de gav dig en ædel gave
Henfarne slægter
I landets marv
sig ej fornægter
Bevar din arv!
Selv når man færdes rundt i landskabet anno 2024 kan man ikke undgå at se højene, kæmpehøjene og de mange naturlige bakker i landskabet.
De er strøede ud over hele kommunen og i resten af landet. Højene har forskellige størrelser og former, dog nok mest kuplede former. Nordens største gravhøj ligger nær Oslo og er o. 20 meter høj og næsten 80 meter i diameter. Så store er højene ikke her i området men mindre kan dog også gøre det. En af de største her i kommunen er nok højen ved Ribe Landevej/Bredgade på vej ind i Hejnsvig by. Gravhøjene er især koncentreret omkring byerne Grindsted, Billund, Hejnsvig, Vorbasse og Sdr. Omme. Så man antager at det er her befolkningen boede i oldtiden. Og områder som Stenderup/Krogager, Urup og Filskov har åbenbart været meget tyndt befolkede for nogle tusinde år siden.
Man har kendskab til omkring 1.100 gravhøje i Billund Kommune.
Den ældste høj, en såkaldt langhøj, ligger ved Tingstedbakke nær Rankenbjerg og den er omkring 5.800 år gammel og fra stenalderen. Lidt nord for Ågeslund Plantage ligger de landskendte Mangehøje der er 1.000 år yngre end den ved Rankenbjerg. I Billund har man fundet spor af bebyggelse i bronzealder og jernalder og ved rådhuset i Grindsted har man fundet spor af en jernalderlandsby fra omkring år 200.
Den ovennævnte strofe fra Hvor smiler fager den danske kyst af Johannes V. Jensen indrammer fint, hvorfor en gravhøj er relevant små 6.000 år efter dens opførelse. Det er solidt håndværk, selv om utallige gravrøvere har prøvet løkken i de forskellige grave. Oprindeligt har der her i Danmark oprindeligt været mellem 100.000 til 300.000 høje rundt omkring i landskabet. I dag er dette tal jo meget decimeret og der er vel godt 270 gravhøje, langdysser og stendysser, såkaldte fortidsminder, i Billund kommune.
Med andre ord har gravhøje med kuplede former ligget tæt i landskabet og for godt 1.000 år siden har det her på egnen ligget høj på høj i det flade landskab.
Sikkert et imponerende syn men også et lidt uhyggeligt syn – for hvor kom de dog fra? Landbefolkningen har med andægtighed beset disse jordhøje og nogle få var så frygtindgydende, at konspirationsteorier og sagn vældede frem. Mange af de omkring 2.000 sagn der knytter sig til gravhøje og bakker i landet er vandresagn, dvs. den samme historie findes flere steder i Danmark. Noget uforklarligt kædes nemlig ofte sammen med overnaturlig kræfter. Sagnenes oprindelse kompliceres dog af visse fakta. 1) I flere høje er der begravelser fra stenalder, bronzealder og jernalder; 2) gravhøje blev ofte placeret oven på en bakketop – derfor ved man ikke om sagnet hører til høj eller bakke og 3) og de fleste høje er enten udplyndret eller pløjet ned og lavet til agerjord.
Af de naturlige bakker findes de kendteste i området omkring Randbøl Hede.
De små 90 meter høje Staldbakkerne (de bakker der ligger parallelt med Bøgvadvej) skulle oprindeligt have været et offersted i oldtiden og der skulle være spor efter en høj ovenpå bakkerne. De har også været hjemsted for vætter. Vætter er et væsen, en såkaldt værneånd, der var i familie med nisser, trolde mm. Staldbakkernes navn skulle være opstået ved, at svenske soldater havde hestestalde på heden o. 1650.
Et andet offersted var bakken Bollershave – 3 km sydøst for Lindeballe. Bakken skulle have været en offerplads for guden Balder. Hvert år ofredes en ung pige her på toppen. Trolde spiller for øvrigt også en vigtig rolle i dannelsen af kommunens eneste bjergområde, Rækker Bjerge (ved Sdr. Egsgårdvej). Trolden i Brunbjerg skulle besøge trolden i Stilbjerg og gaven var en sæk med jord – uheldigvis havde en troldunge skåret hul i sækken og Rækker Bjerge blev til.
Flere gravhøje i området er omgærdet med mystik og har følgelig fået tilknyttet et sagn.
I Skødebjerg Plantage lidt syd for Vorbasse finder man en 80 meter høj bakke, hvor vætter og andet troldtøj har boet. Sejren i Skødebjergslaget den 29. februar 1864 tillægges også lidt bakkens magiske kræfter. Ved Randbøl Kirke finder Kong Rans Høj. Kongerne Ran fra Randbøl og Amled fra Amlund var i krig og Ran tabte. Nær Ringive Kirke finder man Kong Rings Høj. At der findes gravhøje ved kirker kan der være en forklaring på. Man antager at de steder hvor mange landsbykirke findes i dag, har der måske været en trækirke i Vikingetiden og før det et offersted.
Højen lidt syd for Karensminde – Privatfoto
