Julegavekonvojen savner donationer – du kan nå det endnu !
Julegavekonvojen der har lånt lokalerne hvor dametøjsforretningen Josefine tidligere havde til huse i Grindsted Midtpukt på Vesterbrogade 2 i Grindsted.
Det er Claus Junge der har lånt lokalerne ud til Anni Guldager der står for indsamlingen, godt hjulpet af nogle gode veninder, Finn Schøtt og Lions Billund-Grindsted.
Det som tidligere år fattige børn i Rumænien som modtager gaverne fra Julegavekonvojen.
Desværre er der i år ikke blevet doneret så mange gaver som de tidligere år, og de lokale kræfter bag indsamlingen håber derfor at der på de sidste to åbningsdage kommer mange med gaver.
Der er åbent i morgen den 9. november fra kl. 11 til 13, og på onsdag, den 13. november fra kl. 16 til 17.30
Hvis ikke man har mulighed for at komme i åbningstiden og aflevere pakker, er man velkommen til at ringe til Anni Guldager på tlf. 60 95 50 46 og aftale et tidspunkt der passer.
Gaverne skal deles op i følgende grupper
- Pige 3-6 år
- Dreng 3-6 år
- Pige 6-10 år
- Dreng 6-10 år
- Pige 11-15 år
- Dreng 11-15 år
Gaverne skal helst pakkes i en brugt skoæske i julepapir. Det koster 20,- kr. at komme af med en pakke – beløbet går til transporten. Man skal også skrive på pakken om det er til en dreng eller en pige, samt aldersgruppen.
Årsagen til dette er logistik, for det er lettere at få plads til flere pakker – og nemmere at stable dem hvis de er i nogenlunde samme størrelse. Derud over er det vigtigt at man skriver om det er til en pige eller en dreng – samt hvilken aldersgruppe det er til.
Du kan læse mere om Julegavekonvojen på deres hjemmeside