Ugens Film Uge 47/2024 i Grindsted Kino

Ugens FilmFoto: René Lind Gammelmark

Ugens Film Uge 47/2024 i Grindsted kino er filmene Gladiator 2, Mørkeland, Lee, Supar Klaus samt Udenfor sæsonen

 

Gladiator 2 – Vises den 18. november 2024

Filmen ‘Gladiator 2’ er en fortsættelse til Gladiator fra 2000, der vandt hele fem Oscars.

‘Gladiator’ fortalte historien om den tidligere romerske general, Maximus (Russell Crowe), som blev gladiator for at hævne sig over den korrupte kejser Commudus (Joaquin Phoenix).

Historien i ‘Gladiator 2’ vil fokusere på Lucius, der er søn af Lucilla – som i den første film blev spillet af danske Connie Nielsen. Rollen skal spilles af stjerneskuddet Paul Mescal, der brød igennem med tv-serien ‘Normal People’, som han blev Emmy-nomineret for.

Lucius så som barn hærføreren Maximus bliver dræbt af kejserens magtbegærlige søn Commodus. Mange år senere bliver hans hjemby erobret af Roms tyranniske kejsere, som leder byen med en jernnæve.

Lucius bliver solgt som slave og trænet som gladiator for at kæmpe i Colosseum. Med imperiets fremtid på spil og vrede i hjertet må Lucius nu konfrontere sin fortid og finde styrken og æren til at bringe Roms storhed tilbage dets folk.

PR-Foto

Reprise -Mørkeland – Vises: 19. -20 november

Den politiske thriller ‘Mørkeland’ en efterfølgeren til Kongekabale fra 2004 og er ligeledes baseret på en roman af Niels Krause-Kjærs. Således fortsætter historien om journalisten Ulrik Torp og giver samtidig en ny status på demokratiets tilstand i Danmark.

‘Mørkeland’ tager sin begyndelse, da Torp efter en fyringsrunde og længere tid på kontanthjælp ender i virksomhedspraktik på sin tidligere arbejdsplads, Dagbladet, hvor hans gamle kollega og nu chefredaktør, Henrik Moll, beder ham dække et mord på en ung fuldmægtig i Indenrigsministeriet. Sammen med to unge praktikanter kommer Torp på sporet af en lille kreds af tidligere politikere og topembedsmænd, der ikke skyr nogen midler for at sikre sig, at magten bliver på de rette hænder.

 

Ugens Film

PR-Foto

Reprise -Lee – Vises: 21. -22. november

Filmen ‘Lee’ handler om den tidligere supermodel Lee Miller, der rejser til frontlinjen under Anden Verdenskrig som krigsfotograf på en mission for magasinet Vogue for at afsløre skjulte sandheder om Nazityskland. På trods af de udfordringer hun møder som kvindelig krigskorrespondent, tager Lee nogle af de vigtigste billeder fra krigen. Billeder, hvor linsen ofte var drejet mod alle dem som krigen påvirkede uden for krigszonerne, og som siden har vist sig at være afgørende dokumentation for eftertiden. Lee Miller nåede meget i sit 70-årige liv, hvor hun udover sit virke som model og krigsfotograf også var muse for Pablo Picasso og Roland Penrose, direktør for sit eget fotostudio, journalist og gourmetkok.

 

 

PR-Foto

Super Klaus – Vises: 23. – 24.november

Animationsfilmen ’SuperKlaus’ er en animeret julefilm for hele familien.

Mens han længes efter et vildt eventyr får Julemanden pludselig sit ønske opfyldt, da han ved et uheld slår sit hoved og begynder at tro, at han er Superjulemanden: Den verdensberømte julefrontkæmper-helt! 

Med kun 4 dage til juleaften skaber det fuldstændig kaos på Nordpolen, hvor nisserne er travlt optaget med julegaveproduktionen, og tingene forværres yderligere, da julemanden drager afsted for at jagte Superklaus’ ærkefjende.

Da en grådig legetøjsfabrikant ser sit snit til at udnytte situationen og forsøge at få kontrol over julemandens værksted for altid er julen for alvor i fare!

Heldigvis render Julemanden ind i en anden Superklaus-fan – den tech-smarte og selvstændige 11-årige Billie, der sammen med sin trofaste robot K.A.R.L. og nissen Leo må få Julemanden tilbage til sig selv og redde julen, før det er for sent.

Ægte julemagi og hæsblæsende underholdning mødes i denne supersjove og eventyrlige film om venskab, familie og den superhelt, vi alle har indeni.   

 

PR-Foto

Udenfor sæsonen Vises: 23. – 24. november

Filmen ‘Udenfor sæsonen’ er et nostalgisk og intimt drama om menneskelige relationer, uafsluttede historier og om, hvordan de valg, vi tager, former resten af vores liv.

Mathieu bor i Paris, Alice i en lille kystby i det vestlige Frankrig. Han er en berømt skuespiller, der er på nippet til at fylde 50 år. Hun er en klaverlærer i 40’erne. For 15 år siden var de forelskede, men gik hvert til sit.  Tiden har gået sin gang, de har begge skabt hvert sit liv, og deres sår er langsomt helet. Men da Mathieu forsøger at få hold på sit melankolske sind under et spaophold nær havet, fører skæbnen ham til et uforudset møde med Alice…

Guillaume Canet og Alba Rohrwacher spiller med ømhed og humor to tidligere elskende, som sammen genoplever en gnist af den magi, de engang skabte sammen.

PR-Foto

 

Ugens Film