Soroptimistklubben Grindsted-Billund støtter FN- Kampagnen, Orange Dage – Stop vold mod kvinder.
De voldsramte kvinder skal vide, at vi står sammen for at hjælpe dem ud af de svære vilkår.
Det er vigtigt, at kvinderne kan få hjælp og føle sig sikre på, at hjælpen er der, når behovet opstår.
Soroptimistklubben Grindsted-Billund vil markere de Orange Dage ved, fra den 25. november til den 12. december at oplyse kirketårnet i Grindsted med orange lys, pynte træerne langs Vesterbrogade og æbletræerne i Engen i Grindsted med orange sløjfer og oplysningsplancher.
Hedepigen foran Rådhuset vil få et orange tørklæde på.
I Billund vil flere juletræer omkring Byens Plads få orange sløjfer på og i Skulpturparken bliver nogle af skulpturerne iklædt orange halstørklæder.
Bibliotekerne markerer de Orange Dage ved at have relevant materiale udstillet skriver klubben i en pressemeddelelse.
Man kan finde medlemmer fra Soroptimistklubben Grindsted-Billund den 30. november mellem kl. 10 og 12 i Billund uden for Beth Baun’s butik og på Torvet i Grindsted, hvor vi begge steder vil uddele brochurer og oplysninger samt byde på kaffe/the.