Julemarked på Karensminde blev et tilløbsstykke
Det årligt tilbagevendende julemarked på Karensminde blev atter en gang et tilløbsstykke.
Da Netavisen Grindsteds redaktør var forbi julemarkedet lørdag formiddag var der fyldt godt op med gæster – og humøret var helt i top.
Da julemanden ankom lidt over 11 var der sort af mennesker ude foran gården. Der var samtidig fyldt godt op rundt ved de forskellige aktiviteter, og lige som det plejer så var tombolaen et kæmpe hit.
Julemanden dansede omkring juletræet sammen med børnene.
Der blev solgt gløgg der var varmet over et bål på gårdspladsen, der blev kogt klejner, og man kunne også købe pølser og brød på gårdspladsen. Inde i kaffestuen kunne man også proviantere, ligesom der var rig mulighed for at få bl.a. vafler og æbleskiver i laden.
Julemarkedet har åbent igen i morgen søndag fra kl. 10 til 16.
Klik på de mange billeder i galleriet under videoen for at se dem i stor størrelse