Af Kai Bayer
Helge Schydt – født i januar 1914 -fortæller om sin barndoms jul i Grindsted – 2.del
Sendt på Lokalradio Grindsted den 19. december 1987
Det som jeg husker bedst fra de sidste dage før jul, er at jeg og min 2 år ældre bror tog ud i skoven, ud til skovrider Holt for at hente juletræet.
Skovrider Holt og mine forældre kom meget sammen. Der var en tradition for, at vi børn mødtes derude og sammen med skovrideren gik vi så ud i skoven for at finde et juletræ. Det var den skov, der lå lidt nord for byen og som gik ned til Tronsøen. Der kunne vi gå i timevis for at finde et træ, som vi syntes kunne passe. Resultatet var så som regel, at når vi kom hjem, måtte vi save mindst en meter af, for vi havde altid fundet et, der var for stort. Når vi havde fundet træet og fældet det, var vi inde i skovriderboligen og få saftevand og kager af fru skovrider Holt. Og så skulle vi ellers ud på noget, som vi dengang følte som en lang, lang tur fra skovriderboligen og ind til byen.
Juleaften gik vi i kirke.
Min første juleaften husker jeg fra den gamle kirke. Der var fyldt til den sidste plads, selvfølgelig. Så kom der nogle år, hvor man ikke kunne komme i kirke, og da foregik de kirkelige handlinger i missionshuset. Det var ikke så spændende. Derfor var det en kæmpe begivenhed i Grindsted, da den nye kirke blev indviet, og man kunne fejre juleaften der. Vi var ikke i kirken med skolen dengang. Oppe på Privatskolen havde vi vores julekomsammen og lavde lidt julehygge i de enkelte klasser, og så var der en juleafslutning på skolen. Privatskolen var så Grundtvigsk præget, at det derfor var naturligt, at man afholdt juleafslutningen indenfor skolens egne rammer.
Far og mor var meget socialt aktive, og min mor havde sæde i både Skolekommissionen og Menighedsrådet. Og helt fra den tid, da mine forældre havde købmandsforretningen i Grindsted, havde de en række gamle venner, så efter julegudstjenesten var der vistnok tre eller fire ældre mennesker – der var blandt andet en gammel kone, der hed Karen – og så en gammel mand, der hed Gammel Tonnes – og når kirkehandlingen var slut, kom de med hjem og så tilbragte de juleaften hos os. Mange gange var vi børn lidt knotne over det, men alligevel når jeg tænker tilbage på det, var det jo faktisk en berigelse. Den gamle Karen blev så affældig til sidst – hun boede ude i et hus på Vestergade – og jeg kan huske, at den sidste jul hun levede, da blev min bror og jeg sendt ud med suppe og et juletræ til hende. Og vi sang også en julesalme for hende.
Tredje del af interviewet kan du læse den 17. december 2024 her på Netavisen Grindsted
