Pakning af julekasser hos Rema 1000 til WeCare

Foto: René Lind Gammelmark

Torsdag den 12. december mødte en flok frivillige ildsjæle fra Støtteforeningen WeCare op på lageret hos Rema 1000 i Grindsted.

Der blev pakket næsten 90 julekasser, som skal uddeles til økonomisk trængte og udsatte familier med børn.

I år har Støtteforeningen WeCare indgået et samarbejde med Rema 1000, hvorfra vi både indkøber fødevarerne og pakker julekasserne. Rema 1000 med Mark og Tobias i spidsen havde arrangeret alle varerne i en lang række, og efter at vi havde samlet flyttekasserne, som er doneret af Davidsen, begyndte de frivillige at fylde dem. Herefter blev kasserne kørt til Frivilligcentret, hvor de vil blive uddelt på søndag mellem kl. 14.oo og 17.00 forklarer Charley Stephansen.

Vi er yderst taknemmelige for samarbejdet med Rema 1000, som også har bistået WeCare med at ansøge om midler fra KFI Erhvervsdrivende Fond. I år har fonden afsat 8 mio. kr. som Købmændene på landsplan kan anvende til at sprede lokal julestemning slutter Charley Stephansen.

 

 

 

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Charley Stephansen med en af de store julekasser – Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark