Af Carsten Sander Christensen
Søer, overtro og lidt om en sohistorie
Billund Kommune ligger så centralt som man nu kan i Jylland.
Nu om dage hører man mere og mere om oversvømmelser af kældre, huse og hele have-arealer. Det er dog ikke noget der finder sted i særlig høj grad i vort lille område. For det første ligger vi højt over havoverfladen og for det andet findes der hverken større søer eller vandløb her i området. Men vand har altid spillet og spiller stadig en meget stor rolle herude på heden. Vand er livsnødvendigt for al liv her på kloden. Især herude på landet, hvor der ikke er for meget af det.
Som med så mange andre ting, der har med naturen at gøre, har mennesket en meget dobbelttydig holdning til vand.
Skabelsesberetningen, der er kendetegnet ved to meget fundamentale aspekter, i Bibelen indkredser fint denne dobbelttydighed. I Første Mosebog fremgår det, at alt levende liv stammer fra urdybet eller verdensdybet, havet, og at der var vand alle vegne. I Anden Mosebog fremgår det at i ørkenområder piblede vandet pludselig ud af revner i jorden og den golde ørken blev til blomstrende oaser. Af selvsamme årsag var vandet også forbundet med helbredelse og magi samt med overnaturlige væsener som trolde, åmænd og i dybet, der jo levede godt af vandet.
Dobbelttydigheden kommer frem ved, at vandet kan være voldsom og betyde død og ødelæggelse i stor stil.
Syndfloden er bare et aspekt, hvor vandet væltede ned fra himlen og alle vandløb gik over deres bredder. Den store livgiver versus kaosmagt. Og det har altid betydet at man har behandlet vand med frygt og stor respekt. Et eksempel er jo åmanden, og ham levede der jo mange af her på egnen. Han boede nede i åen og når foråret kom, så var åmanden hyperaktiv. Det var jo ham der havde en finger med i spillet når engene blev oversvømmet. En lokal tommelfingerregel var at når han havde taget to beboere nær åen med sig i dybet, så kunne man hoppe lidt mere frit rundt i engen.
I slutningen af 1990erne lavede det tidligere Ribe Amt en undersøgelse af de lokale søers tilstand og størrelse i de daværende Vejen, Grindsted og Billund kommuner.
Her konkluderede man, at der eksisterede 9 søer/vandhuller i Vejen Kommune, 10 i Billund Komme og 22 i Grindsted Kommune. Mange af vandhullerne var kommet i starten af 1900-tallet, da tørvegravning var på sit højeste. Grundvandet stod højt og efter gravningen stod der stadig vand i hullerne. Endvidere omfattede undersøgelsen moser og mergelgrave, der jo også er vandhuller, men dem tager vi i en anden klumme.
Den eneste større ’rigtige’ sø her i området er Kvie Sø på 35 hektar, men den ligger jo i Varde Kommune. Engsøen lidt vest for Grindsted er på o. 30 hektar. Det er jo en menneskeskabt sø som blev anlagt i starten af 1970erne i et engområde i Grindsted Ådal. Forureningen derude er jo årsagen til, at det er så som så med væsener i vandet.
Engsøen – Arkivfoto: René Lind Gammelmark
Anderledes står det til med Grindsted Sø eller Dalsmose Sø ude i den østre ende af Grindsted.
Her er der en såkaldt sohistorie på spil. Disse skyldtes først og fremmest præstens eller præstens kone opførsel i omgivelserne. Især opstod sådanne historier når sølv blev stjålet enten i præstegården eller i kirken, og den reelle årsag var, at det var præsten selv, der havde snuppet det for at betale gæld. Og en lignende historie opstod i Grindsted og præsten anklagede gerne en tjenestepige, som så skulde bevise sin uskyld. Og når den uskyldige lillepige bedyrede sin uskyld så forsvandt præstegården og af og til også kirken ned på bunden af en sø. Og præstegården ligger på bunden af Dalsmose Sø og når solen skinner … så kan man se taget dernede … Og der var også en gris indblandet i affæren … en der var omgjort af præsten …
Nord for byen ligger Tronsøen (3 ha), der oprindeligt på gamle kort hedder Trane Sø.
Givetvis fordi adskillige tranepar havde slået sig ned ved søens bredder. Søen er dels et vandhul og dels udvidet med tørvegravning. Søen optræder på kort der er mere end 165 år gamle. Her står der ifølge rygter en tysk Panther kampvogn på bunden af søen. Hvorfor og hvornår den er kørt i søen fortæller historien intet om.
Tronsøen – Arkivfoto: René Lind Gammelmark
I den lille sø, der opstået i Simmel Mose i Stilbjerg området, 5 km nordvest for Billund, skulle der være en 1600-tals skat gemt.
For at se den på bunden, skal man stå således, at man ser tre kirketårne (Hejnsvig, Grene og Lindeballe). Og så er det med at blive stående, for træder man et skridt tilbage forsvinder et af tårnene med det vons. Og så forsvinder synet af skatten. I dag er søen omgivet af plantager med høje træer. Så det bliver en oplevelse a la Told og Skat, hvis man søger ved søen i dag.
I det sydøstlige hjørne af kommunen finder man også mystiske vandhuller og vandløb.
I Hejnsvig fandtes der lige syd for kirken et større vandhul, Fandens Hul, der var omgærdet med respekt. I 1650erne blev den lokale Peder Spillemand sænket i hullet med noget tungt om benene. Han havde under svenskekrigene forrådt Hejnsvig boerne, der var flygtet ud i en høj banke i en lokal mose nær Egebjerg Landevej. I Fromssejer Plantage finder man Nørresø, der i hine tider skulle have været langt større, og her er også tilknyttet en sohistorie. Der skulle have ligget en mindre borg her og borgens ejer skulle, fortælles der, have bedt præsten om at berette (tale falsk om en borger) gennem et svin, der var klædt som en kone. Og straks sank borgen i Nørresø. og der ligger den dag i dag.
I Vorbasse sprang Helligdomskilden.
Kilden havde sit udspring i det sydøstlige hjørne af nutidens kirkegård. Kilden blev kilde til en meget stor tilstrømning af folk fra den nærliggende Hærvej. Vandet var helbredende og magisk og det sidste havde man brug for når mange af køerne var spillet væk på turen til Hamburg. Et medfølgende kildemarked blev lukket ned i 1653, da markedet udartede sig heftigt. Nu var det ikke kun kildevand på flaske der blev nedsvælget på markedet …
