Sanders Historiske Hjørne: Holsted-Vorbasse-Bindeballe Jernbane

Sanders Historiske Hjørne

Af Carsten Sander Christensen

Holsted-Vorbasse-Bindeballe jernbane og lidt om Holsted Stationsby

I 1860erne og 1870erne var det helt store hit jernbaner.

Købstæder som Varde, Kolding og Vejle kæmpede om baglandet, i de såkaldte jernbanekrige. Fra 1868 var Esbjerg at regne som et af de største vækstcentre i vestlige Jylland. Og derfor gjaldt det om hurtigst muligt at få lagt skinner ud til den vestjyske havneby. Den 3. oktober 1874 indviedes strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov.  Dermed var direkte togforbindelse mellem Kolding og Esbjerg, og det nordre bagland blev pludseligt højaktuelt.

 

En af stationerne var Holsted.

Imidlertid placeredes Holsted Station og Posthus o. 3 kilometer syd for byen. Det skyldtes jo, at man i transportministeriet i København havde sat en blyantstreg mellem Kolding og Esbjerg og her skulle strækningen gå. Herved opstod det man i dag kalder Holsted Stationsby, en mindre bebyggelse i området omkring jernbanearealet og Centralhotellet. Dette vakte jo selv sagt harme blandt de brave Holsted-borgere, der mente at man kunne føre strækningen lidt mod nord. Og et større borgerinitiativ tog form i Holsted området. Men forgæves – København var ubøjelige og tiderne forandrede sig.

 

Et af kravene til København havde været en jernbanelinje mellem Holsted Stationsby og Holsted.

I 1908 jernbaneloven var der faktisk mulighed for en privatfinansieret strækning (A/S Holstedbanen) mellem de to jyske småbyer. En delegation bestående af herredsfoged (Gørding Malt Herred), sognerådsformand Jørgensen fra Holsted og landinspektør Schouenborg tog til København i januar 1914. I 1914 blev der endog tildelt en eneretsbevilling til anlægget til Holsted. Den 29. august samme år blev aktieselskabet Holstedbanen ved en generalforsamling en realitet.

Allerede i 1915 meddelte Besigtigelseskommissionen fra Transportministeriet, at projektet måtte indstilles. Første Verdenskrig rasede og der ville hurtigt blive mangel på materialer til strækningen. Dette gjorde de brave Holdsted-borgere endnu mere gramme i hu. En ny ide om en elektrisk sporvej mellem de to byer blev bragt på bordet. Projektets omkostninger nåede over 100.000 kr. (næsten 6 millioner kr. i 2024) et enormt beløb i 1915 for en lille by. Og projektet om en elektrisk sporvej i Holsted området strandede da også her på grund af de høje omkostninger for en strækning på o. 3 kilometer.

Men Holsted-borgerne havde stadig ikke sådant skrinlagt planerne om en jernbane mellem Holsted og Holsted Stationsby.

I 1914 var strækningen mellem Vejle-Vandel-Grindsted blevet indviet. Og en ny bane mellem Grindsted-Vorbasse-Kolding var allerede på tegnebordet. Derfor ville en mulig løsning jo være, at toget kørte via Vorbasse og videre nordpå mod Vandelbanen, f.eks. i Bindeballe. I november 1916 var derfor et større jernbane-seminar på Vejle Rådhus med Holsted-borgerne som initiativtagere. I mødet deltog repræsentanter for Holsted Jernbaneudvalg, Holsted sogneråd, Lindknud sogneråd, Vorbasse sogneråd, Randbøl sogneråd, Vejle Byråd med borgmester Madsen i spidsen, Vejle Håndværkerforening og Vejle Handelsforening. Desuden deltog rigsdagsmanden Laurids Rasmussen (V) fra Grindsted, der jo var valgt i lokalområdet. Laurids Rasmussen (V) opfordrede til at handle hurtigt, hvis man ønskede at banen med på det lovforslag som man havde planlagt at fremsætte i begyndelsen af 1917.

 

Man vedtog at lave et hurtigt projekt for banen mellem Holsted Stationsby via Holsted gennem Vorbasse til Vejle banen og Bindeballe Station ved Bindeballe Købmandsgård.

Strækningen ville blive på små 42 kilometer, da banen jo skulle forbi Lindknud, Hovborg, Donslund, Nebel, Vorbasse,  Gejlvang Plantage og Frederikshåb. Alle de ovennævnte institutioner og politiske institutioner skulle deltage med repræsentanter i en ny bestyrelse. Alle mødedeltagere var meget optimistiske hvad angik en hurtig anlæggelse af strækningen Holsted-Vorbasse-Bindeballe. Det ville være et stort skridt i en større udvikling for Vorbasse, da byen ville blive et vigtigt jernbaneknudepunkt.

De samlede omkostninger ville ligge på omkring 60.000 kr. per kilometer små 2.500.000 kr., hvilket i dag ville være omkring 100 millioner kr. i dag. Staten skulle yde 2/3 af beløbet mens resten blev rejst i de involverede sogne. Hejnsvig kommune skulle stille 15.000 kr. (o. 650.000 i dag), Vorbasse kommune 50.000 kr. (2,2 millioner i dag) og Holsted og Lindknud hver 100.00 kr. (små 9 millioner i alt i dag). Gigantiske summer i sogne med nogle få tusinde indbyggere. Og mon ikke nogle borgere har stillet spørgsmålstegn ved relevansen af denne jernbanestrækning. Og projektet i dets helhed skulle jo indleveres inden maj, så stærkt gik det. Og Første Verdenskrig rasede stadig videre i Europa. I februar 1917 ved Vejle Amtsråd at bevilge deres tildelte sum. Så der var glæde i Ribe og Vejle Amter.

Men så skulle forslaget for Rigsdagen, og der var man noget mere stramme i betrækket ved udgifter på denne størrelser i små øde jyske sogne. Jernbaneloven af 1917 havde et budgetteret budget på små 60 millioner kr. Og priser for materialer steg og steg grundet krigen. I august inviterede de lokale initiativtagere et udvalg fra Rigsdagen på en besigtigelsestur langs strækningen med ophold i byerne hvor stationer og trinbrætter skulle opføreres. De lokale var stadig fulde af optimisme efter Rigsdags medlemmernes besøg.

 

Den 14. september 1917 fandt anden behandlingen af jernbaneloven sted i Folketinget.

C. Th. Zahle regeringen var skeptiske, især trafikminister Jens Hassing-Jørgensen (RV) var ikke særlig begejstrede for de delvise privatbaner, bl.a. Sdr. Omme-Nr. Nebel og Holsted-Vorbasse-Bindeballe banerne,  herude på heden. De ville ikke inden for en overskuelig årrække betale sig selv. Og endvidere var summen for ikke 60 men kun reelt 30 millioner til de mere end 20 forslag til privatbaner. Landstinget behandlede loven i oktober og den fik en hård medfart. Og da Ribe Amtsråd i slutningen af 1917 besluttede slet ikke give noget til Holsted banen . ja så var det reelt forbi. Men banen spøgte helt til 1926, men så var det også forbi, og folk må i dag mere end 100 år efter jernbaneslaget stadig gå de omkring 3 kilometer mellem Holsted og Holsted Stationsby for at komme med toget.