Af Louis Bülow – oprindelig bragt den 17. december 2019
Grethes juleaften på Vejlevej i december 1939
Vinteren 1939/40 skal blive den koldeste vinter i mands minde med frost og polarkulde, der med temperaturer ned til -27 grader ubarmhjertigt skærer gennem marv og ben. Salget af kakkelovne, støbejernskomfurer, kælke, ski og alskens tykt vintertøj slår i de måneder alle rekorder.
November måned er ved at gå på hæld, og december 1939 står for døren på Vejlevej i Grindsted. I ti år har den 43-årige Alfred Jeppesen – i folkemunde kaldt Alfred Spinder – og hans familie boet her i Det Gamle Hus – hans livs elskede Marie Katrine og børnene Leander, Grethe, Ernst, Eva, Anna og Vita.
Netop i vinteren 1939 hviler alvorlig sygdom som en mørk skygge over hjemmet på Vejlevej, der ligger nabo til Andelsklædefabrikken. Datteren Grethe bliver flere gange indlagt på Spangsbjerg Sanatorium med den frygtede tuberkulose, og faderen Alfred ligger i sengen det meste af tiden med en livstruende hjertesygdom. Kun få uger inde i december bliver han hasteindlagt på Grindsted Sygehus efter at være sunket bevidstløs sammen i hjemmet, ramt af et hjerteanfald.
I de mørke vintermåneder kan Det Gamle Hus, som Grethe Engelbrecht – for hende er det – ynder at kalde det, nok synes gråt og kedeligt med bliktag, vandpumpe i gården, klinkhåndtag og dasset gemt godt af vejen i tørveskuret ude bagved.
En bitte stue, et lille køkken, sovekammer og et mindre kammer, hvor børnene sover tæt sammen på hømadrasser. Ruderne i det lille hus er konstant dækket af de ”smukkeste frostblomster sammen med andre gådefulde og eventyragtige figurer”, som Grethe senere skriver i sin erindringsbog.
I den lyse sommertid derimod stråler hjem og omgivelser som den pureste oase med den smukke have, træbænk, havedam, stenhøj og et idyllisk lysthus i midten. Et fredfyldt åndehul med et væld af blomsterbede, stauder, georginer, liljer, syrener, bær og frugttræer, der pirrer alskens sanser.
Trods truende skyer over Europa er landet endnu ikke gået helt af lave. Vi er i en tidsalder, hvor Christian X sidder på tronen med Dronning Alexandrine ved sin side, den bundsolide cigarsortèrer Thorvald Stauning sidder på magten, og hver søndag sidder danskerne klistret til Statsradiofonien for at lytte til Familien Hansen.
Otte ud af ti husstande har anskaffet sig et radioapparat, og om søndagen ligger også Grindsted øde hen, når datidens pendant til nationalklenodiet Matador Familien Hansen fylder æteren. Den mest succesrige radio-drama-serie nogensinde – fra 1929 til ’49 sendes over 900 afsnit.
Også Statsradiofoniens transmissioner fra Trædballehus med Frederik Iversens Spillemandsorkester trækker lyttere i stor stil. Det samme gælder Radiounderholdnings-Orkestret med Teddy Petersen og Statsradiofoniens Pigekor.
Vi er midt i december måneds travle julehøjtid med frost og bidende polarkulde, da vi forsigtigt træder ind i Det Gamle hus på Vejlevej. Trods faderen Alfreds alvorlige sygdom summer de lune stuer af småsnak og glade barnestemmer, og hele huset nærmest emmer af gamle dage, nostalgi og stokroseromantik.
Familien hygger sig ved julelampens skær med stilletime i mørkningen, hvor der læses højt af håndskrevne julekort i stakkevis, bladres i julekataloget fra Daells Varehus og flittigt bliver lyttet til radioen.
Privatfoto
Inde i Grindsted er butikkernes juleudstillinger det helt store trækplaster og et sandt tilløbsstykke for børn og barnlige sjæle. Mekaniske tog på skinner, julenisser og stemningsfyldte snelandskaber med glimmer og gran får en kødrand af små som store til at presse næserne flade mod de oplyste butiksvinduer.
Blide snefnug drysser gavmildt sit hvide slør over land og by og indhyller Det Gamle Hus på Vejlevej i en fløjlskåbe af nyfalden julesne. I det fjerne kimer Hedens Domkirke julehøjtiden ind.
Allerede tidligt i december er mor Marie gået i gang med julens travle forberedelser ved den gamle kakkelovn, hvor hun i lyseblå kittel og med opsmøgede ærmer kæmper bravt med julesul og hjemmebag. En liflig duft af julekager og bagværk breder sig snart i de små rum, og forseglede kagedåser fyldes op til randen med brunkager, jødekager, vaniljekranse og pebernødder.
Med store øjne, der tindrer af glæde og forventning, er børnene med til det hele – julehøjtiden skal være børnenes fest, børnenes glade tid.
Senere bliver der klippet julepynt, glimmer og stads til den store guldmedalje. Kulørte kræmmer-huse, flettede hjerter, flag og papirbånd i flotte farver bliver det til. Marie hygger med sine børn, hun juler, synger, fortæller juleeventyr og forvandler Det Gamle Hus til et stort barnekammer.
Allerede tidligt den juleaftensdag er Marie taget ind til Alfred på Grindsted Sygehus. Da Grethe senere dukker op på Sygehuset med en trøje til sin mor, bliver hun trukket til side. Ude på gangen hvisker moderen, at hun ”ikke kunne tage fra vores far nu. Men kan I ikke, hviskede hun videre, hjælpe hinanden med at dække bord til risengrøden, så kommer jeg, når jeg kan!”
Det varer længe, inden moderen kommer tilbage til Vejlevej. Grethe fortæller i sine erindringer: ”Sent denne juleaften kom vores mor så hjem med beskeden: Jeres far er sovet ind her i aften, juleaften … Vi tog alle flagene og alt det brogede af juletræet og pyntede det igen med hvidt: hvide klippede duer, hvide flettede bånd og fehår, der lyste som froststjerner.”
Al sorg, vemod og triste tanker til trods sænker julehøjtidens stemning af fred, godhed og kærlighed sig alligevel denne juleaften i 1939 over Vejlevej.
Tidligt den næste morgen 1. juledag går Marie og de seks børn ned på Grindsted Sygehus for at tage en sidste afsked med deres far. Med Grethes ord:”Jeg husker, at jeg strøg ham hen over kinden som en sidste hilsen … 9-årige søster Vita knugede min hånd hele tiden. Hun slap den heller ikke hele vejen hjem fra sygehuset.”
Privatfoto
