Tour de Natur blev kåret som årets Dansktopsang

Foto: Privatfoto

Tour de Natur blev kåret som årets Dansktopsang 2024 lørdag på Danmarks Radios program Dansktoppen.

Bedste på DR Dansktoppen, og i 2025 får sangen en lille rolle i en ny dansk spillefilm med Trine Dyrholm. 

Da Bruno Jochumsen skrev tekst og melodi til sangen Tour de Natur, tænke han den selv mere som en sang til Højskolesangbogen, end til Dansktoppen. Sangen har nemlig ikke et tilbagevendende omkvæd, som ellers er noget der kendetegner dansktopgenren.  

 

Bruno fik en ide

Efter nogle år fik Bruno, hvad der viste sig at være en rigtig god idé, nemlig at spørge sin tidligere keyboard underviser, Ronnie Flyvbjerg Olesen, om han ville lave et  musikalsk arrangement til sangen. Opgaven lød, at det skulle være en udgave, som kunne begå sig på Dansktoppen. 

Bruno havde et ønske om, at sangen skulle synges af Mona Britt Nykjær fra Bryrup, som han et par gange havde hørt til Syng Dansk Dagen akkompagneret af Ronnie i Vestermarkskirken i Grindsted. 

Sangskriveren havde også gennem længere tid beundret Kristian Rusbjerg ‘s evner på harmonikaen. Det være sig både når Kristian svang harmonikaen på Peter Vesths dansktopsange, men også i Mariehaven og på DK4 TV. 

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

Ronnie har kontakterne til Danmarks dygtigste musikere.

Ronnie fik hurtigt begge overtalt til at gå i studiet og medvirke på Brunos melodi i en Dansktop version. Det viste sig efterfølgende, at både Mona Britt og Kristian faktisk allerede kendte Brunos Bedste Julesange med Sanne Mikkelsen og Tommy Thiel Rasmussen, og de vidste at disse sange havde gjort sig ganske godt netop på Dansktoppen. Det var næppe en ulempe.

Tour de Natur er en sang på 4 vers, der beskriver naturens gang og de danske årstider. Melodien er iørefaldende og let at lære, og den bruges derfor også allerede af flere sangkor og ved syng sammen arrangementer. For eksempel har begge de lokale korledere Karina Holgersen og Stig Løppenthin Møller brugt sangen til deres kor. Så måske ender sangen i sidste ende alligevel en dag i Højskolesangbogen.

 

Snuppede 12 uger på 1. pladsen

Tour de Natur blev indsendt til Dansktoppen i håb om, at sangen ville blive testet til listen. Og sangen faldt heldigvis i Dansktopvært Ole Tøpholms smag, for efter ganske få uger kunne sangen høres i Radioen for første gang. 

Dansktoppens lyttere stemte sangen direkte ind på listens første plads lørdag 20. januar. Afstemningsreglerne siger, at en sang højest kan ligge på listen i 15 uger. Og den ære opnåede Tour de Natur. I 12 af de 15 uger lå sangen ovenikøbet på 1. pladsen, og i de resterende 3 uger blev det til 2. pladser. 

 

Ronnie troede på sangen

En lille pudsighed er det, at da Ronnie havde sangen klar, sagde han kækt til Bruno. ”Nu har vi ikke kun lavet en Dansktopsang, men en sang der kan ligge 10 uger på 1. pladsen.”

 ”Men der nedgjorde han faktisk min sang, da det jo som bekendt ikke blev til 10 men 12 uger på førstepladsen”, siger komponisten med et smil. 

 

Årets top 30 blev afsløret lørdag den 28. december

Når året er gået, optæller Dansktopværten, hvilken sang, der samlet set har haft de bedste placeringer. En førsteplads giver i den opgørelse 10 point, en andenplads giver 9 point, osv. På den måde fik Tour de Natur altså 147 point ud af 150 mulige, og det kunne ingen af de øvrige 58 sange, som i 2024 har været stemt ind på Dansktoppen hamle op med. Næstflest point fik sangen “Måske sku du prøve noget andet” sunget af det rutinerede dansktop par Kisser og Søren fra Vejle. Deres sang fik 136 point, så altså en suveræn førsteplads til sangen fra Grindsted. 

Der har ellers været kompetente konkurrenter på Dansktoppen i årets løb. Nævnes kan Peter Vesth, Louise Espersen, Klaus & Servants, Thomas Helmig, Rene Franz, Katrine Høgfeldt og den syngende post Henning Vad.

 

Tour de Natur kommer med i ny dansk spillefilm

Da jeg skrev sangen, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at den i 2024, skulle løbe med titlen som årets sang på Danmarks Radios Dansktoppen, siger Bruno lidt benovet. 

Da Bruno for nogle uger siden blev kontaktet af et filmselskab i København, som gerne ville bruge Tour de Natur i en lille scene i deres nye dansk spillefilm med titlen begyndelser”, troede han næsten ikke sit held.

Filmens instruktør Jeanette Nordal skulle bruge noget godt dansktopmusik som baggrundsmusik i en lille scene, og i sin researche så og lyttede hun derfor sammen med filmens lyd designer til DK4 Dansktoppen, hvor Tour De Natur også høstede nogle flotte placeringer denne sommer. 

Da filmparret hørte Brunos melodi, var de ikke i tvivl, og den tidligere bankmand blev kontaktet.  

På filmens rolleliste er i øvrigt Trine Dyrholm og David Dencik, og til efteråret vil en lille bid af  sangen fra Grindsted altså lyde i landets biografer.

 

Se og lyt til sangen på YouTube

Screenshot