Hans Berntsen besøger igen Grindsted

Hans BerntsenHans Berntsen - PR-Foto

Hans Berntsen besøger igen Grindsted – det sker søndag den 12. januar

Vestermarkskirken på Nymarksvej 3 i Grindsted får søndag den 12. januar kl. 10.30 besøg af Hans Berntsen til kirkens gudstjeneste.

Hans Berntsen har gennem mere end 40 år rejst landet rundt til møder, hvor han har talt og efterfølgende tilbudt forbøn for syge. 

Under en ferie for over 40 år siden kom han og familien ud for en slem ulykke på motorvejen i Tyskland. Både bil og campingvogn blev smadret, og deres ejendele lå spredt ud over det hele.

– Midt i det hele finder min kone vores lille lommebibel ude på motorvejen. Den ligger med ryggen oprejst, og da min kone tager den op, ligger den slået op på et afsnit, der kan tolkes således, at vi skulle søge tættere på Gud, siger Hans Berntsen.

 

I dag er Hans pensionist, men bruger meget af sin tid på at rejse rundt og bede for mennesker, og han tilbyder også live-forbøn på egen Facebook-profil. 

Alle er velkomne skriver Vestermarkskirken i en pressemeddelelse.