Af Carsten Sander Christensen
Træer i mytologi, religion og lidt om træer på vores egen egn
Du skal blomstre og dræ
Dine frugter skal mætte
Om så det simpleste kræ
Du har del i en fremtid
For dén skal du plante et træ
(Du skal plante et træ – Piet Hein)
Hvis man kører rundt i landskabet her i det nye år 2025, er noget af det man lægger mærke til, at der mange træer
Eller ikke lægger mærke til, da det er en selvfølgelighed for bilens passagerer, at der rundt om i landskabet står et træ. Sådan har det ikke altid været med træer her ude på heden og faktisk var det engang slet ikke sikkert, at der overhovedet skulle vokse træer her i Billund Kommune. Læseren befinder sig, med sikkerhed helt uden at vide det, i en egn af verden, hvor træets magi virkelig kommer til sin ret.
Træets historie i hedeegnene er lidt ejendommelig – først var der rigtig mange træer, så ingen træer og til sidst kom de så igen. Hvis læseren havde levet for 1.000 år siden her i Grindsted-Billund området, ville han bo i en udstrakt skov. Lidt ligesom i de tyske skove i dag. Skoven var et usikkert sted og den lokale borger opholdt sig derfor så lidt som muligt i skoven. Klimaforandringer i Vikingetiden, befolkningstilvækst og manglende beskyttelse af naturens ressourcer betød, at mængden af træer her i området faldt eksplosivt. Og da den Sorte Død kom til området i slutningen af 1340erne ja så forsvandt vækstbetingelserne simpelthen for skovens træer.
I mytologien er træer kæmpestore levende væsener
De strækker sig op i himmelen, dybt ind i jordens indre – og langt frem og tilbage i tiden. Træer har til alle tider givet mennesket inspiration til digte, eventyr, musik, kunst, sagn og religion. Træet har altid kaldt på respekt og ærefrygt. Træer er ældre end noget anden organisme og har selv oplevet den historie som mennesket hører om gennem sagn og overleveringer. Hos menneskeheden i oldtiden hørte visdom og alder sammen, og derfor måtte træet være meget klogt – ja klogere end de viseste mænd. Træet kunne jo også opfattes som et menneskelignende væsen – kronen var hovedet, stammen var kroppen, grene var arme, kviste var fingre, bladene hår og knaster/knopper var øjnene og rødderne var så fødderne. Men samtidig noget uhyggeligt. Skove er bestemt ikke behagelige steder i eventyr.
Den Sorte Død har givetvis slået mere end halvdelen af befolkningen her på hedeegnene ihjel. Og derved sprang egnens jorde i hede. Manglende bearbejdning af landbrugsjorden betød at det hårde al lag blev dannet og derved forsvandt vækstbetingelser for afgrøder og træer. Så fra midten af 1300-tallet til slutningen af 1800-tallet var her ingen træer – eller i hvert fald helt forsvindende få. Lyngheden var en realitet. Men samtidig var sandflugten en realitet. Træernes eller rettere sagt røddernes vigtigste funktion var holde på den mindre mængde af fertil jord som eksisterede her på egnen efter den sidste istid. Da de forsvandt kom sandet og den golde jord.
I 1800-tallet steg befolkningstallet hurtigt her på heden
Da man samtidig tabte vigtige landbrugsarealer i Slesvig/Holsten ja så måtte dyrke den jyske hede op. Plantagerne og dermed træerne gjorde deres indtog på ny i området. Den lettere frugtbare vendte tilbage med tilplantningen. Og så blev de og er der den dag i dag. Men i de mere end et halvt tusind år de ikke var her var egnen en ganske anden barsk og utilnærmeligt naturlandskab.
Dette har også plantet sig i religionerne hvor man finder Livets træ, Kundskabens træ og i den nordiske mytologi Asken Yggdrasil
. De er alle repræsentanter for visdom, liv og vel i bund og grund den lidt mystiske forbindelse mellem himmel og jord. Og ligeledes tillægger man træer helbredende evne ved alvorlige sygdomme. Fem kilometer vest for Urup finder man det såkaldte Troldtræ, Helbredstræet eller Helsetræ nær Krusbjergvej. Der er tale om et gammelt egetræ, hvis to stammer er vokset sammen og danner et bredt hul (en meter lang og 20 cm bredt) – tidligere nok endnu bredere. Når folk var syge blev de bragt til Troldtræet og blev hevet igennem hullet (det har aldrig været sjovt at være ved lægen). Træet stå i et gammelt egekrat med mange gamle egetræer.
Lidt nordøst for Grene Gl. Kirkegård tæt ved Annexvej finder man ligeledes et gammelt egetræs krat med med egetræer, hvor det ene træ har seks stammer, såkaldte tingstedstræer
I området skulle der have været tingsted siden oldtiden – og her voksede der et såkaldt sagntræ. Ja i virkeligheden havde de gårde, der havde et træ, alle sagntræer – de såkaldte brandtræer. Et brandtræs funktion var at tiltrække lyn i uvejr, så de ikke slog ned i gårdens bygninger – og da træet var stedets højeste punkt ja så slog lynet jo net i træet. Og bonden gik veltilfreds over træets magi til ro.
I Barritskov by nær Juelsminde står der en såkaldt Pesttjørn i en villahave. Navnet kommer af, at man under den Sorte Død begravede områdets døde, efter de var blevet brændt, på marker nord for byen. Kort efter ankom en munk fra Horsens Kloster og lyste band over området. Dyrkning betød ulykker. Senere plantede man Pesttjørnen i området. Og ved udgravninger i 1930erne fandt man forkullede trærester og benknogler fra 1300-tallet. I slutningen af 1600-tallet fik de lokale Barritskov bønder ordre på at dyrke området op. De nægtede pga. bandlysningen og ved udskiftningen i 1780erne nægtede de igen og i dag er området et parcelhuskvarter.
Arkivfoto: Johnny Madsen, jmd.dk
