Lokale jagtforeninger får støtte fra Skydebanepuljen

Foto: René Lind Gammelmark

Lokale jagtforeninger får støtte fra Skydebanepuljen – også i Billund Kommune

13 skydebaner over hele Danmark har fået støtte til en række projekter. For at få støtten har de skulle søge støtte til projekterne ved Skydebanepuljen. Skydebanepuljen administreres af Miljøstyrelsen.

Det er typisk projekter om renovering af skydebaner, udvide baner – eller iværksætte støjdæmpende foranstaltninger.  De 13 projekter har fået i alt 1.678.511 kr. i støtte.

 

I Billund Kommune er det disse to foreninger der har fået støtte

Sdr.Omme Jagtforening har fået 219.916 kr.Pengene er givet til indkøb af 6 nye kastemaskiner, samt til materialer til bygning af 4 læhuse.

Krogager Jagtforening har fået tilskud til indkøb af ny 2×20 fods lagercontainer til opbevaring af materiel, kastemaskiner mv. samt sikkerhedsdør hertil.

 

For at modtage støtte, var det et krav at skydebanerne kan godtgøre at de kan sikre driften af et skydeanlæg. Det er derfor først og fremmest jagtforeninger, andre foreninger eller grupper af jægere der kan søge puljen. Alle de der har søgt i 2024 har fået tilskud til deres investeringer eller renovering skriver mitjagtblad.dk

 

Uddeles hvert andet år

Skydebanepuljen bliver uddelt hvert andet år, og er derfor først åben for ansøgninger igen i 2026. Pengene i puljen er jægerne egne penge, da de kommer fra den såkaldte jagttegnspulje og dermed bliver finansieret af jagttegnsmidler. Formålet er at sikre, at der er gode og tidssvarende anlæg til rådighed for jægernes skydetræning med haglgevær.

Der kan søges tilskud til etablering af nye skydebaner eller til at udvide kapaciteten på eksisterende flugtskydebaner. Anlæggene skal være åbne for alle jægere, skydeinstruktører og jagttegnsaspiranter skriver Mit Jagtblad.

Ved tildelingen af midler bliver der lagt vægt på, at tilskuddet fra puljen øger skydebanernes kapacitet og sikrer deres fremtidige eksistens. 

 
 

Om skydebanepuljen

  • Skydebanepuljen blev etableret i 2001.
  • Puljen skal bidrage til at opbygge og forbedre kapaciteten på danske flugtskydebaner.
  • Der gives kun tilskud til flugtskydebaner, som bruges til træning af jægere – ikke til anlæg, der drives kommercielt.
  • Puljen administreres af Miljøstyrelsen, som forsøger at fordele midlerne jævnt over hele Danmark til både små og store foreninger.
  • Siden 2001 har omkring 200 projekter over hele landet modtaget tilskud fra puljen fra 5.000 kr. og opefter.

 

Du kan læse mere om skydebanepuljen HER