Grindsted Revyens Dagbog 9. januar 2025

Grindsted Revyens Dagbog 9. januar 2025Privatfoto

Af Lukas Birch

Grindsted Revyens Dagbog 9. januar 2025  – dag 3

 

Kære Revydagbog

Så blev det onsdag – og det er jo noget ganske særligt, for det er jo kun onsdag én dag om ugen!
Derudover var det også en særlig dag, fordi hele Danmarks bas-nisse John Skou havde fødselsdag! Kongen havde spurgt, om han måtte komme forbi og lykønske John-the-one, men da John jo aldrig ligger på den lade side, ikke engang når han sover, måtte der meldes: ”Ellers tak,” da John havde travlt med at sætte scenografien op i Grindsted Kino.
Scenografier er jo meget som prisen på hakket oksekød: Enten sætter man den op, eller også lader man være. Og i dag blev dagen, hvor scenografien kom på plads.

Og så stod dagen også i hårets tegn – og det er vigtigt at understrege, at det ikke har noget med Johns manglende hårpragt at gøre. Vi fik prøvet en hulens masse parykker og fik udvalgt de helt rigtige til årets revy! Så uanset hvad de andre siger, kan I godt glæde jer!

Privatfoto

Johns Fødselsdagssang

Melodi: Bamses fødselsdag

Den rare gamle mand på bas, der ogs’ mestrer klaveret,
der trods han ik’ har meget hår, altid er nyfriseret,
fik alt det, som han sku’ ha’:
båd’ med flag og kag’ i dag.
Hej hurra – og sikken sjov, tillykke til John Skou.

De kærligste hilsner
Lukas Birch
Skuespiller og instruktør på Grindsted Revyen

Skulle du have spørgsmål, ris eller ros til revydagbogen, må du endelig skrive mig en mail på: lukassgaard@gmail.com.