Jørn Poulsen har meldt sig ind i Venstre igen
Det er dejligt, at Venstre igen er repræsenteret i alle byer i Billund Kommune fortæller Borgmester Stephanie Storbank (V).
Det er vigtigt for os at have et tæt kendskab og samarbejde i lokalsamfundene.
Jeg har haft et godt samarbejde med Jørn gennem de sidste år og glæder mig over, at han nu igen er en del af gruppen, udtaler Stephanie Storbank
Bestyrelsen i Venstre Billund/Vorbasse har arbejdet målrettet på at få Jørn med på holdet, og vi er glade for, at Venstre igen vil være repræsenteret fra Vorbasse.
Vi kender Jørn Poulsen som en person, der har et stort hjerte for Billund Kommune og ikke mindst Vorbasse. Hans politiske tilgang er præget af både grundighed og saglighed, hvilket gør ham til et stort aktiv for Venstre. Vi ser derfor meget frem til at styrke vores allerede gode samarbejde med ham, udtaler Steffen Stustad, næstformand for Venstres kommuneforening og formand for Venstre Billund/Vorbasse i en pressemeddelelse.