Af Carsten Sander Christensen
Stednavne i Billund Kommune og lidt i nabokommunerne
Danmark og faktisk også den lille tyndtbefolkede hede egn her har en stor rigdom af stednavne. De er blevet til over en meget lang periode – her i området omkring 1.000 år. Stednavnene dækker landområder, vandområder, dyrkede arealer, skovområder, bebyggelser og meget mere. Bestanden af stednavne er både som en levende organisme og som en historiebog om egnens tidligere landskabstyper. Igennem århundreder er der gået mange stednavne tabt her på egnen, men der er også kommet nye til. Den gamle bondekultur er på hastigt tilbagetog og er langsomt blevet afløst af en bykultur og mens navnene forsvinder på landet, bliver der flere og flere i byerne.
Det ligger i ordets betydning, at et stednavn oplyser og fortæller om et bestemt sted. De fleste stednavne er gennem deres betydning derfor en slags historiebog, hvor deres betydning giver informationer om den enkelte lokalitet. På den måde bliver den samlede mængde af stednavne en vigtig kilde til f.eks. jernalderen, vikingetiden og middelalderen. Her er det dog forudsat at man har tolket navnet rigtigt og kender stednavnets oprindelige form. Ligesom et stednavn kan indeholde dobbelttydigheder. Det er så den levende organisme der er indbygget i stednavnet – thi de ændrer sig jo med tiden. Og fra 1700-tallet begynder bykulturens massenavngivning og man begynder at få stednavne uden en lokal baggrund.
De danske stednavne har siden jernalderen sprogligt set været en toleddet sammensætning – f, eks. Grind og sted, Mors og bøl, bi og lund samt Dons og lund. Helt i overensstemmelse med den måde man danner sammensatte navneord på i det danske sprog. Men også andre typer af stednavne forekommer. F.eks. usammensatte som Klink og Kvie, gamle stednavne som er afledninger af usammensatte navneord f.eks. Eg af Éki samt uægte stednavne som Høllund – der oprindeligt hed Høllet. Vigtigt er det også at se bort fra ord leddets betydning i 2025 som f.eks. i Gilbjerg, hvor leddet bjerg betyder mindre bakke.
Arkivfoto: René Lind Gammelmark
Grindsted Sogn
Grindsted (Griinsteth) er opstået for mere end 800 år siden og består af Grind og sted. Grind kan betyde en kløft, dal eller gab/ steth er bebyggelse og Grindsted skulle således betyde bebyggelsesstedet ved eller i kløften/dalen. Jævnfør her Grindsteddal, den nuværende østby. Hinnum i den østligste del af sognet er dannet af hind og hjem (hem). Det sidste ordled havde dog mere betydning opholdssted. Så der må oprindeligt have været et større skovområde med en del rådyr i området.
Horsbøl og Morsbøl finder man i den vestligste del af sognet. Horsbøl er også to led det første betyder hest og bøl betyder en enligt beliggende gård, men i nutiden betegner bøl en samling af gårde. Morsbøls første ordled betyder enten moder eller er en afledning af kvindenavnet Mothir.
Sønderby i området omkring Jorden Rundt og Tinghusgade er et eksempel på massenavngivningen her på egnen med endelsen by.
Grene sogn
Billund er først skrevet i et dokument o. 1450, men navnet er ældre, Stednavnet den lille skov med bier (bistader). Det blev i fordums tid stavet Byllundt. I Løvlund og Plougslund går et område med træer igen, Hvor det første ordled i Løvlund må betegne stedet hvor man afhugger løvbærende kviste til dyrefoder så er Plovslunds første ordled et drengenavn. Almstok er også to ordled, hvor det første alm betyder elme mens stok betyder gangbro – altså gangbro lavet af elmetræ.
Vorbasse sogn
Vorbasse der oprindeligt hed Worbas/Wordbassi er oprindeligt et indbyggernavn, hvor første stavelse (Wor) betyder udyrket areal eller udmark. De sidste led basse skulle betyde noget i retning af beboere, Navnet betyder således beboerne på udmarken. Den nyere stavning Vorbasse skulle betyde stedet for beboerne på udmarken. Fitting i den østlige del af sognet betyder stedet ved det fugtige område, idet det første ordled fit eller fitia betyder fugtigt sted eller landstrækning.
Hejnsvig sogn
Hejnsvig hed oprindeligt Hinghælswi/Hendenswich (selv om dette af flere eksperter betvivles er rigtigt. Navnet Hejnsvig kommer muligvis af indhegning af græsarealer eller område indhegnet af skov. I beretninger fra 1630erne bliver det bemærket at der er større områder af sognet der tilsyneladende stadig er bevokset med egeskov. Klink lidt sydvest for Hejnsvig betyder område med engstykker og Trøllund ligeledes i området kunne betyde de tre lunde.
Nabosogne
Ansager (Ansakær) nævnes første gang i 1290erne på skrift. Forleddet Ans betydet næsset ved åen og ager skal tolkes som græsgange. Altså græsgange på næsset ved åen. Randbøl betyder udflyttergården ved randen og endelig Langelund i Ringivesogn den lille lange skov.
Man kan konkludere at mange stednavne har tilknytning til skove eller mindre træbevoksninger. I 1200-tallet var området her domineret af skovområder, hvor træerne stod tæt. Mellem træerne løb åerne med engarealerne langs bredderne, hvilket også har influeret på stednavnene. Endelig er der flere udmarker, givetvis i de områder der hvor træerne allerede var fældet for mere end 800 år siden. Og alt dette står stadig skrevet i nutidens egennavne i området.
