Brians Renovation flytter værksted fra Vejle Landevej
Da Brian Petersen har solgt bygninger mv. på Vejle Landevej til udviklerne bag det nye kommende Reteailpark skulle han finde nye lokaler.
Værksted og biler skal være flyttet 1. marts mens privatbeboelsen skal være fraflyttet 1. april.
Foto: René Lind Gammelmark
Bliver ikke husvild
Selvom lokalerne er solgt, bliver vi ikke husvilde forklarer Brian Petersen. Jeg har nemlig købt bygningerne hvor Løvlund Maskinforretning og senere Maskinpartner holdt til på Grindstedvej 24. Senest har det været Vandfax der har brugt lokalerne.
Der er god plads der ude, og vi er i øjeblikket i gang med at klargøre pladsen bag bygningerne til lastbiler mv. Vi skal også have bygget værkstedet om så det kommer til at passe til reparation af lastbiler.
Vores privatbolig er også solgt, og vi flytter ud i nærheden af Hejnsvig på en nedlagt gård, hvor vi får plads til vores dyr fortæller Brian Petersen.
Brian Petersen – Foto: René Lind Gammelmark
En lang proces
Da Brians Renovations affaldssorteringscentral på Industrivej brændte ned til grunden den 10. marts 2022 var der ingen der havde forventet at der skulle gå flere år inden man kunne blive enige med forsikringsselskabet.
Brian Petersen fortæller at det sidste lange stykke tid har det været advokater der har været inde over sagen, fordi forsikringsselskabet trækker sagen i langdrag. Vi har svært ved at blive enige, og de trækker det ud i langdrag.
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Efter branden købte Brian nye maskiner for at kunne fortsætte affaldssorteringscentralens arbejde i mindre lokaler på den anden side af vejen. Det har kostet mange penge – og han kæmper stadig med forsikringsselskabet.
I forbindelse med købet af Grindstedvej 24, vil vi samle alle vores aktiviteter et sted, så både værksted, kontor og affaldssorteringscentral bliver samlet. Hvis ikke vores lokaler på Vejle Landevej var blevet solgt, så havde vi fortsat på Industrivej, indtil der var kommet en løsning med forsikringsselskabet forklarer Brian Petersen.
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark