Af Louis Bülow – oprindelig bragt den 3. marts 2020
Med to lystige fætre på den internationale scene
Donald Trump
Med fænomenet Donald Trump har USA fået den demokratisk valgte præsident i amerikansk historie, der uden sidestykke adskiller sig mest fra alle gængse forestillinger om, hvordan verdens mest magtfulde mand traditionelt bør agere.
Igen og igen udfordrer han parnasset, det politiske etablissement og de etablerede medier ved at bryde alle rammer for, hvad en amerikansk præsident kan tillade sig. Væk er den gode tone og de pragmatiske løsninger – med Donald Trump er alt det normale aflyst i USA.
Scenevant styrer den gamle reality-stjerne showet og griber ud efter de bedste TV-kameraer, de stærkeste projektører og mest kraftfulde mikrofoner for at tale til sine kernevælgere i den hvide underklasse. Intet er helligt – sort gøres til hvidt, krig til fred, nat til dag.
Eksplosive afsløringer rydder gang på gang medier og nyhedsflader, får jorden til at skælve under den kontroversielle præsident og sætter den ultimative dagsorden i Washington.
Trump ynder at optræde i sin røde USA-kasket som en mand af folket med Amerika First i Guds eget land og på den globale arena. En farverig og balstyrisk bajads, der under valget til præsident konsekvent håner Hillary Clinton som Korrupte Hillary. På valgmøde efter valgmøde dirigerer han en tusindtallig tilhængerskares taktfaste hylekor Spær hende inde! Spær hende inde!
Han er just ikke kendt for sin respekt for kvinder.
Hans bemærkninger om, at han kan tillade sig at opføre sig overfor kvinder, som det passer ham på grund af sin status, er således velkendte.
Donald Trump er ikke alene om at optræde vulgært på den internationale scene. Han vækker mindelser om en anden af fortidens legendariske statsmænd, den russiske præsident Boris Jeltsin, der holdt af at spille rollen som den joviale fætter, der slog folk på skuldrene, elskede gilder og rampelys og en grovkornet spøg.
For 27 år siden ændrede Jeltsin verdenshistoriens gang for altid, da han i de hektiske augustdage i 1991 modigt kravlede op på èn af dè kampvogne, som kupmagerne havde rullet ud i Moskvas gader under det mislykkede kupforsøg mod præsident Mikhail Gorbatjov.
Hans resolutte og handlekraftige optræden i de afgørende timer fik folkestemningen til at vende, og de centrale hærenheder slog hånden af de gammelkommunistiske kupmagere.
Boris Jeltsin, der døde i 2007 efter næsten 10 år ved magten, sidder nok og klukker velfornøjet på sin lyserøde sky, når han tænker tilbage på sin tid som Ruslands præsident og de gange, han havnede på avisernes forsider.
The Clinton Tapes
I The Clinton Tapes baseret på en række interviews med USA’s tidligere præsident Bill Clinton afslører forfatteren Taylor Branch, at en pæn ældre herre kun iklædt pyjamas en nat i 1995 var på vej fra Det Hvide Hus ned ad Pennsylvania Avenue, hvor han ihærdigt gjorde forsøg på at praje en taxi.
Sikkerhedsvagter gjorde klar til at pågribe og fængsle den ældre mand, der bedugget og med grødet stemme fik forklaret, at han såmænd bare var på vej ud efter en pizza – og at han i øvrigt var Ruslands præsident på besøg hos Bill Clinton. I sidste øjeblik kunne Jeltsin eskorteres tilbage til Det Hvide Hus, og en diplomatisk krise mellem Rusland og USA var blevet afværget.
Men allerede næste aften forvildede Jeltsin sig – endnu engang med en solid bjørn som følgesvend – ned af den ydre bagtrappe på det officielle gæstehus til kælderetagen i Det Hvide Hus. Atter blev han taget af sikkerhedsvagter, der mente, at det drejede sig om en fulderik, der forsøgte at bryde ind.
Da Bill Clinton dengang blev spurgt, hvordan det hele endte, sagde han med et lunt glimt i øjet: han fik sin pizza …
Nikita Khrusjtjov
Det var nærmest som at opleve en anden navnkundig Sovjetleder på slap line, 1950’ernes trivelige Nikita Khrusjtjov, der engang hvæssede sit vid på regeringschefen Bulganin: “Hvorfor får du ikke raget dit gamle, mølædte skæg af ?”, råbte Khrusjtjov ved en reception i Moskva. Ligesom han bramfrit satte i med et hylekor “Ned med Gromyko!” om sin udenrigsminister Andrej Gromyko, da denne kom for sent.
Som en sand mester i politisk håndgemæng kunne Boris Jeltsin sætte sig tilrette ved eneherskerens skrivebord i Kreml. Et vidnesbyrd om en politiker med stærke nerver, hårdkogt effektivitet og en robust samvittighed. Da opstanden i Tjetjenien rystede den kommunistiske verden i dens grundvold, reagerede han med en brutalitet, der ville have aftvunget selv diktator Stalin et beundrende grynt.
Som præsident fik Jeltsin tidligt i halvfemserne øje på den unge Vladimir Putin, der velbefaren i intriger og politisk mummespil navigerede sig frem i Kreml. Jeltsin tog ham under sine stærke vinger og udnævnte ham til ministerpræsident i august 1999.
Putin afløste den syge Jeltsin som præsident fire måneder senere og kvitterede for udnævnelsen ved som en af sine første embedshandlinger at underskrive dekret 1763 af 1.12.1999, der sikrede Jeltsin og hans familie fuld politisk immunitet mod senere retsforfølgelse.
