Kom til gratis-koncert med Kælderrock fredag den 21. februar
Der er lagt op til et par hyggelige timer, når Grindsted Musikforening og Grindsted Festuge præsenterer ”Kælderrock” på Unge- og Kulturhuset (det gamle Musikcentralen), Tinghusgade, Grindsted.
Som bandets navn antyder, ja så spiller ”Kælderrock” rockmusik. Og de spænder vidt, så kom og hør når de fremfører numre af f.eks. Credence Clearwater Revival, Beatles, Gasolin, Johnny Madsen osv.
”Kælderrock” er et lokalt-baseret band med Uffe på bas, Bjarne på trommer, Gert på lead guitar, Poul på klaver, orgel og sang, Kurt på guitar og sang og Steen på guitar, mundharmonika og kor.
Koncerten finder sted fredag den 21. februar og starter kl. 20.00.
Koncerten er gratis, og det kan kun lade sig gøre pga. vi har fået et flot sponsorbidrag af Vestjysk Bank, hvilket vi fra arrangørernes side selvsagt er meget taknemmelige for.
Da vi har et begrænset antal pladser, skal man have billetter til koncerten. De kan afhentes kvit og frit hos Kontorbutikken, Nørregade, Grindsted – eller ved at sende en mail til Johnny@kontorbutikken.dk.
Vi glæder os til at afholde en koncert i Unge- og Kulturhuset, som byder på nogle rigtig gode rammer for såvel musikere og publikum. Vi håber, at spillestedet bliver fyldt, så vi kan få en god aften med noget godt gedigen rockmusik skriver Jan Poulsen i en pressemeddelelse fra Grindsted Musikforening og Grindsted Festuge.