Sanders Historiske Hjørne: Vorbasse udgravningerne

Af Carsten Sander Christensen

Vorbasse udgravningerne og lidt om en Alsengemme

I de næsten tre årtier klummeskribenten var tilknyttet det lille lokale museum var der især en by, der brændte sig ind i erindringen – Vorbasse med omegn.

Når man kører af landevejen mellem Grindsted og Lunderskov dukker Vorbasse op efter godt 20 kilometer. Og bortset fra nogle dage i juli måned, hvor byen er landets tredjestørste, så lever byen et stille liv med sine godt 1.200 indbyggere. Ud over det årlige marked er Vorbasse kendt for at have en krigshavn, hvor der for indtil nogle år siden lå en russisk ubåd stationeret. Den var nok ikke gået i 2025.

 

I 1901 løb en 13-årig dreng og legede på en mark i Knurborg området (nutidens Skjoldbjerg) – godt seks kilometer nordøst for Vorbasse.

Storebroderen Jørgen Mikkelsen Pedersen, der ejede gården, og lillebroderen arbejde i jorden da den lille pludselig så noget sortblåligt der glimtede i solens stråler. De to brødre var stødt på et danefæ af mega dimension – en såkaldt Alsengemme. Og i en rum tid havde Vorbassedrengene (Gravrøvere), der huserede i området og havde fundet adskillige interessante arkæologiske genstande som de solgte under hånden til Koldinghus og Nationalmuseet.

I 1901 var der kun fundet otte stykke af slagsen (og riget havde jo bestået af Danmark, Norge, Island samt landsdelene i Sverige og Schleswig/Holsten) så det var et vildt fund. I dag er der fundet det dobbelte antal. Alsengemmerne, navnet i Danmark komme fra det første fund på Als i 1871, kendes fra det nordvestlige Europa samt enkelte fund i Rusland, Hviderusland samt Ukraine og dateres 1000-1350. Gemme betyder perle/ædelsten på latin. Materialet er ikke ædelsten men glas. Konkret et lag sort glas henover et lag af blåt glas, hvori der er ridset et motiv bestående af en eller flere figurer.

Det er en religiøs genstand, det er dog stadig lidt uklart, hvordan disse Alsengemmer skal bruges og tolkes. Nogen mener, at de afbildede figurer, skal repræsentere nordiske guder og at gemmerne må tolkes som amuletter og andre mener, at motiverne stammer fra Bibelen. og benyttes som pilgrimsmærker. På genstanden (0,6 x 2,3 cm) er der indridset tre mænd (de hellige trekonger?). Alsengemmen fra Knurborg blev herefter solgt under hånden til de ovennævnte Vorbassedrenge. Men mirakuløst blev genstanden reddet af en sognepræst og Nationalmuseet købte den for 40 kr.

 

Omkring 1964 gik Svend Åge Tornbjerg fra det hedengangne Esbjerg Museum rundt på sin fars mark lidt nord for Vorbasse Kirke.

Her fandt han nogle spændende arkæologiske genstande. Og Svend Åge ville gerne grave lidt mere på marken. Man skulle frem til 1970-71, hvor Esbjerg Museum begyndte at grave i marken for alvor. Frem af mulden dukkede de første rester af huse fra jernalderen. Og der var en del. Man vurderede, at mellem 50.000 og 60.000 m2 marker skulle undersøges og det var en gigantisk udgravningsopgave. Noget de små museer i Syd- og Sønderjylland slet ikke kunne magte.

Først i 1974 opstod muligheden for at få projektet finansieret, idet Statens Humanistiske Forskningsråd gik ind i projektet. Under ledelse af arkæolog og senere leder af Vejle Museum – Steen Hvass – begyndte udgravningerne så for alvor. Og de sidste arkæologiske  udgravninger blev afsluttet i 1987. Det er den vigtigste udgravning til forståelse af jernalderbyernes udvikling i Danmark. Genstande og andre fund blev alle fragtet først til Vejle og senere til Nationalmuseet. Havde det lille lokale museum haft muligheden for at beholde fundene, kunne der have stået et af Danmarks eller Nordens vigtigste museer for Jernalder og Vikingetid i Vorbasse. Men så skulle det ikke være.

Det epokegørende i de massive udgravninger var, at det lykkedes arkæologerne, for første gang at følge en jernalderlandsby og dens udvikling fra yngre romersk jernalder (o. år 160-200) og frem til slutningen af Vikingetiden godt 800 år senere.

På baggrund af bebyggelsesudviklingen i den mere end 1800 år gamle landsby formuleredes teorien om den vandrende landsby.

Årsagen til disse flytninger var muligvis, at bønderne ønskede at opdyrke de tidligere landsbytomters gødede jord. Dvs. frem for at være stedfaste flyttede landsbyerne igennem tiden rundt i nærområdet og endte i slutningen af 900-tallet i det område Vorbasse by befinder sig i i dag. Ligeledes kunne ud fra arkæologiske undersøgelser få en forståelse af gårdene og deres bygningers udvikling igennem jernalder og vikingetid. Et uvurderligt stykke Danmarks historie i Vorbasses muld.

Gennem de arkæologiske undersøgelser kan man læse landsbyen, som var den en slægtsroman. Fire gange oplever beboerne store omvæltninger. Omkring år 200 bliver landsbyen en fyrstes hovedby. Han anlægger en helt ny landsby med store gårde. I 700-tallet lagde fyrsten gårdene ind under et nyt afgiftssystem. Harald Blåtand fastlagde nye afgifter i slutningen af 900-tallet. Omkring år 1100 var beboerne blevet kristne. Landsbyen flyttede til sin nuværende placering ved kirken. Byen havde udviklet sig fra et hedensk, nordisk samfund til et kristent, europæisk samfund.

Universiteter i hele Nordeuropa har brugt Vorbasse udgravningerne til brug i deres semester undervisning om jernalder igennem mange årtier og nogle gør det vel stadigvæk. Så Vorbasse er i visse kredse Danmarks kendteste landsby i Nordeuropa og markedet gør den jo ikke mindre kendt.