Ugens film – Uge 6/2025 i Grindsted Kino er filmene: Here, Pigen med nålen, Betterman, Super Charley,Hundemand samt Tamilfilmen Vidaamuyarchi
Here – Vises: 3. februar
Filmen ‘Here’ er en filmatisering af Richard McGuires grafiske roman fra 2014 af samme navn.
I et hjem, hvor flere generationer tidligere har boet, følger vi i sidste halvdel af det 20. århundrede Richard, der konstant skubber sin drøm om at blive kunstner til side, til fordel for sit ansvar som familiefar, som han vægter over alt. Men da årtusindeskiftet indtræder, rammes han af, hvor hurtigt tiden er løbet fra ham.
Hans kone, Margaret, er derimod udmærket klar over, hvor hurtigt tiden flyver, og hun er en konstant fortaler for, at Richard giver slip på sin ansvarsfølelse og i stedet begynder at udforske sine drømme. Hjemmet, der gennem adskillige tidsaldre har huset andre familier, skildrer sammenstødene mellem generationer og hvor hurtigt kulturen skifter i takt med at børn
Biografklub Danmark
PR-Foto
Pigen med nålen – Vises: Seniorbio 4. kl. 15.00 derefter 4. – 9. februar
Det danske thriller-drama ‘Pigen med nålen’ foregår i slutningen af Første Verdenskrig i København.
Den unge fabriksarbejder Karoline kæmper for at overleve i København i tiden lige efter 1. Verdenskrig. Da hun bliver arbejdsløs, forladt og gravid, møder hun Dagmar, en karismatisk kvinde, der driver et undergrundsadoptionsbureau, hvor hun hjælper mødre med at finde plejefamilier til deres uønskede børn.
Da Karoline ikke har andre steder at tage hen, påtager hun sig rollen som amme, og der opstår en stærk forbindelse mellem de to kvinder. Men Karolines verden går i stykker, da den chokerende sandhed går op for hende…
PR_Foto
Baby-bio – Betterman – Vises: 5. februar kl. 10.00
Filmen ‘Better Man’ handler om sangeren Robbie Williams’ liv og karriere – med et twist!
Det er nemlig ikke bare en almindelig biografi: Williams spilles af en chimpanse.
Under instruktion af Michael Gracey (The Greatest Showman) bliver filmen unikt fortalt fra Williams’ perspektiv og indkapsler hans karakteristiske, vittige og ukuelige ånd.
Filmen følger Robbies rejse fra barndommen til at være det yngste medlem af det storhittende boyband Take That, og igennem hans enestående bedrifter som rekordslående soloartist – alt imens han må konfrontere de udfordringer, som stratosfærisk berømmelse og succes kan medføre.
Den tidligere Take That-stjerne skriver sig ind i rækken af store stjerner, der har fået deres liv og karriere portrætteret på det store lærred i de seneste år.
PR-Foto
Super Charlie – Vises: 8. – 9. februar
Familiefilmen ‘Super Charlie’ er baseret på bogserien af Camilla Läckberg.
Wille på 10 år har altid drømt om at blive superhelt og bekæmpe forbrydere sammen med sin far, som er politimand. Men hans drøm knuses, da hans lillebror Charlie bliver født. Ikke nok med at Charlie får al opmærksomheden, så opdager Wille også, at Charlie har superkræfter! Samtidig lægger en superskurk og en gal videnskabsmand onde planer, og Wille og Charlie må derfor sætte deres forskelligheder til siden og lære at være et team. Men kan en baby og en jaloux storebror redde byen?
PR-Foto
Hundemand – Vises: 8. – 9. februar
Animationsfilmen ‘Hundemand’ er den nye film fra selskabet bag Kung Fu Panda-serien, Sådan træner du din drage-filmene og historierne om Boss Baby.
Da en trofast politihund og hans betjent-menneske kommer til skade på jobbet, bliver de to sat sammen ved et kirurgisk indgreb, og Hundemand er født. Hundemand går straks i gang med at fange forbrydere – og hente ting, give pote og rulle rundt.
Hundemand skal både vænne sig til sin nye identitet og imponere sin chef, samtidig med at han forsøger at stoppe katte-superskurken Pjevs’ ret onde planer. Pjevs kloner nemlig sig selv og skaber killingen Lille Pjevs, så han kan lave dobbelt så mange forbrydelser.
Alt går dog ikke efter planen, da Lille Pjevs uventet knytter sig til Hundemand. Men da Lille Pjevs falder i kløerne på Hundemand og Pjevs’ fælles fjende, er der ikke andet at gøre end at slå sig sammen.
PR-Foto
Tamilfilm – Vidaamuyarchi – Vises: 8. februar kl. 21.30
PR-Foto