Kom til Kunstudstilling af Trine Kok på Mark Museet i vinterferien
Alle dage i vinterferien kan man opleve de smukkeste kunstværker skabt af tekstilkunstner, Trine Kok, som tidligere har været ansat ved Mark Museet.
Udstillingen forener tekstiler, bæredygtighed og håndværkets magi – temaer, som går i tråd med museets tilgang til historieformidling og ikke mindst vinterferiens tema: Ulden kommer!
Garnet er Trine Koks primære materiale, som hun bearbejder og farver med vilde planter. Mange af planterne til plantefarvningen i denne udstilling er indsamlet i naturen omkring museet og bearbejdet ved hjælp af traditionelle teknikker som bl.a. håndfarvning. Farverne frembringes gennem omhyggelige processer, hvor naturens ressourcer forvandles til unikke toner og teksturer, som giver nyt liv til værkerne.
Udstillingens værker viser, hvordan traditionelle håndværksteknikker kan revitaliseres og bringes ind i en moderne kontekst. Trine Koks arbejde står for fordybelse, tidløshed og det langsomme, grundige arbejde, hvor hvert værk afspejler en dyb respekt for både materialer og menneskers indsats.
(Læs mere om Trine Kok og se eksempler på hendes arbejde på https://xn--hvilels-v1a.dk/about.)
Mark Museet holder vinterferieåbent den 8.-16. februar kl. 10-16, Morsbølvej 101, Grindsted.
Billetter købes i udstillingsbygningen (gratis entre for børn) skriver museet i en pressemeddelelse.
Læs mere om hvad der ellers sker på Mark Museet på https://markmuseum.dk/vinterferie