Svanna fik sin cykel igen efter at have været væk siden den 26. august 2024
Den 26. august 2024 blev Svanna Káradóttir Hansens cykel stjålet da den stod ved stationen i Grindsted
Svanna var en tur hos Headspace i Grindsted en aften. Hun parkerede sin cykel ved stationen, og lige den aften havde Svanna glemt hendes cykelnøgle. Hun tænkte at det nok gik, og at da hun havde en lille cykel, var der nok ingen der ville stjæle den.
Da Svanna efter nogle timer kom ud for at cykle hjem, kunne hun ikke finde sin cykel. Hun gik rundt for at lede efter cyklen rundt ved stationen, men hun fandt den desværre ikke. Hun følte sig meget ramt.
Hun ringede og fortalte hendes mor at cyklen var blevet stjåle. Hun ringede også til Jette Seidenschnur, som Svanna arbejder for. De kørte en tur rundt i byen for at kigge efter cyklen, men fandt den ikke.
Jette lagde en tekst og et foto af cyklen op på facebook, hvor hun fortalte at Svannas cykel var blevet stjålet. Dette opslag endte med at nå ud til rigtig mange, og blev delt over 101 gange. Svanna fik mange henvendelser fra folk der gerne ville kigge efter cyklen. Det var ret overvældende med alle de tilkendegivelser fortæller Svanna. Og der var da også nogen der sendte hende billeder når de så en cykel der lignede, men cyklen blev ikke fundet.
Fik en ny cykel
Jette Seidenschnur og hendes mand Jørgen Kock hjalp Svanna med at kigge efter en ny cykel, blandt andet på facebook marked og andre steder. Pludselig dukked der en cykel op på facebook. Jørgen havde set en cykel der mindede lidt om Svannas gamle, den var dog lidt større, men Svanna prøvede cyklen og det var helt perfekt. Svanna er glad for hun fik en større cykel. Der er stadig folk der spørger til den gamle cykel, og om den var blevet fundet. Svanna fik den nye cykel i oktober 2024.
Foto: Jette Seidenschnur
Svanna fik en overraskelse
Da Svanna mødte på arbejde hos Jettes Foto tirsdag den 18. februar 2025 fik hun en stor overraskelse. Jette og Jørgen sad i køkkenet og fik kaffe sammen med nogle af deres venner, og da Svanna kom sagde han til dem alle, at han synes de lige skulle komme med udenfor. Her havde Jørgen stillet Svannas gamle cykel frem. En af Jette og Jørgens naboer Alice, havde mandag ringet til Jørgen for at fortælle at hun havde set en cykel der lignede Svannas meget ude ved Produktionsskolen på Tårnvej. Jørgen kørte der ud og han var ikke i tvivl, det var Svannas cykel, så han tog den med hjem.
Svanna blev meget overvældet over at se den gamle cykel igen. Hun tænker at der er en der lige har manglet en cykel og havde taget den fra stationen. Den var nok blevet smidt ved Produktionsskolen, og da de fandt cyklen var der blade på den, og begge cykellygter sad der stadig.
Har nu to cykler, men har valgt at blive ved med at bruge den nye cykel. Den er større og passer Svanna bedre. Så må vi jo se hvad jeg skal med den gamle cykel konstaterer Svanna.
Svanna med de to cykler – Foto: Jette Seidenschnur