Af Marianne Thorø
Gymnaster fra hele DGI Sydvests område var på gulvet, da der i dag blev afviklet Premiere i MAGION i Grindsted.
Vestjysk Bank Arena var fyldt godt op på publikumspladserne og på gulvet gjorde de udvalgte hold, hvad de kunne for at underholde de mange gæster.
Premiere er en event, hvor inviterede hold fra DGI Sydvests område, kommer og giver deres første opvisning i denne sæson.
– Det her er startskuddet på sæsonens opvisninger. Det er her det kriller og kribler i maven, og man oplever det fede ved at komme på gulvet for allerførste gang, siger udviklingskonsulent hos DGI Gymnastik Team Syd, Steffen Bruun Erichsen.
Han oplevede fra sidelinjen god opbakning fra publikum til de mange gymnaster på gulvet – både fra de unge til de noget mere erfarne.
– Som et nyt tiltag har vi inviteret en forening med fra hver vores fire områder – hold, som vi har kigget lidt på til sidste opvisning, hvor vi syntes de gjorde det godt. Og så har vi troet på, at det har de også den her sæson og inviteret dem med i år, siger Steffen B. Erichsen.
Fra Billund kommune blev det udvalgte hold i år UHB – Ungdomsholdet Billund bestående af kvinder og mænd fra 10. klasse og til op midt i tyverne hjemmehørende under Billund IF Gymnastik. Samme hold kan også opleves i Magion lørdag den 8. marts hvor DGI Område Billund serverer gymnastik fra hele kommunen for publikum – krydret med gæstehold udefra.
– Det bliver så fedt. Vi har aldrig set så mange hold til områdeopvisningen før, og der er den største tilslutning, vi har haft til. Det bliver en lang dag med en masse fedt gymnastik, så der bliver knald på, lover Steffen B. Erichsen.
Ifølge ham ser det ud til at gymnastikken trives i Billund kommune.
– Foreningerne er ved at indberette deres medlemstal for denne sæson, og de tal glæder jeg mig meget til at dykke ned i. Allerede nu kan jeg dog se en tendens til at medlemstallet i Billund kommunes gymnastikforeninger er på vej op – både på voksen- og børnesiden. Men fremgangen afhænger jo af, at vores dygtige foreninger har nogle stærke hold og nogle vildt dygtige instruktører at sætte på holdene, for kvalitet skaber også gymnaster, fastslår Steffen B. Erichsen.
Håndstandskonkurrence i pausen – Foto: Marianne Thorø
JTH Bramming – Foto: Marianne Thorø
JTH Bramming – Foto: Marianne Thorø
JTH Bramming – Foto: Marianne Thorø
JTH Bramming – Foto: Marianne Thorø
JTH Bramming – Foto: Marianne Thorø
Foto: Marianne Thorø
Foto: Marianne Thorø
Foto: Marianne Thorø
Foto: Marianne Thorø
St. Andst Efterskole – Foto: Marianne Thorø
St. Andsts Efterskole – Foto: Marianne Thorø
St. Andsts Efterskole – Foto: Marianne Thorø

UBH Ungdomsholdet Billund – Foto: Marianne Thorø
UBH Ungdomsholdet Billund – Foto: Marianne Thorø
UBH Ungdomsholdet Billund – – Foto: Marianne Thorø
UBH Ungdomsholdet Billund – – Foto: Marianne Thorø