Planlægning af Jydefesten 2025 er godt i gang – og det bliver igen med et kæmpe program
Christian Christiansen fra SOIF og Liset Daniel Egsgaard fra Sdr.Omme Fællesskab løfter her sløret for noget af det der kommer til at ske i år
Jydefestkomiteen arbejder på højtryk med årets jydefest. Komiteen består af Stefan Møller, Peter Mortensen, Allan Kjeldsen og Dennis Ø. Lauridsen, Dennis Refshøj samt Christian Skjøth Nielsen.
Sidste år fejrede vi 50 års jubilæum med Jydefest, og det var en kæmpe succes.
Programmet til årets jydefest bliver lidt som det velkendte man kender
Tirsdag er der Sdr.Omme Løbet
Onsdag er der fodbold og Jydebanko
Torsdag er der Jydemarch fra morgenen af, Sdr.Omme Slow Riders har en lang veteranknallert køretur, Der er Jydeoptog, og Tørfisk spiller på Vestjysk Bank Scenen
Fredagagens program er endnu ikke helt færdig endnu
Lørdag er der Jydefestival på Hovedgaden, hvor vejen er spærret og der kommer borde/bænke hvor folk kan sidde og hygge. Den store mobilscene kommer ikke op, men den anden scene hvor Tørfisk plejer at bruge, bliver udvidet og kommer op på vejen at stå ved Mølle Allé. Scenen bliver kaldt Vestjysk Bank Scenen. Hvis det bliver dårligt vejr, vil al musik blive spillet i teltet. Der er også et arrangement for børnene på torvet, bl.a. med Sherif Haps.
Der er gratis entre til alle Jydefestens arrangementer.
Hovedgaden bliver lukket foran Sig-engen mens Jydeoptoget er der, og ligeledes til Jydefestivalen fra lukket lørdag kl. 9.30 til det lukker. Lørdag bliver det Kandis der er hovednavnet, mens SkoY/Torp og Gasbox underholder fra scenen.
Der mangler stadig lidt musik til fredag, men det arbejder Jydefestkomiteen på i øjeblikket.
Hoppeborgen bliver flyttet fra Hans Helles Plads, ned i Sig Engen, for det er for farligt med hoppeborgen så tæt på hovedgaden, hvor børnen skal krydse vejen. Derfor har Jydefestkomiteen valgt at flytte hoppeborgen ned bag ved teltet i Sig-Engen.
Både Christian og Liset er enige om at de glæder sig til åretes jydefest, Vi er heldige at der er så stor opbakning, og der er et godt overskud så Jydefestkomiteen kan booke nogle større navne udtaler Liset. Hvis man kgger på Jydefestens program nu og de seneste par år – og sammenligner med programmet for 25 år siden, så er alle aftener for alle – modsat dengang hvor det var delt op i senior , unge og lignende.
Mange frivillige hjælpere
De fleste af de frivillige medhjælpere er også fundet, det er vi glade for. Om lørdagen kommer Karstoft IF og passer bar, så alle i Sdr.Omme kan feste uden at skulle hjælpe lørdag.
De frivillige der har lyst, bliver inviteret med til aktivfesten den 4. oktober. Her giver SOIF og Sdr.Omme Fællesskab maden, men man betaler selv for drikkevarer. Det er vores måde at sige tak på.
De får også forplejning når de har vagter under jydefesten.
Birthe Kjær var meget imponeret over at der var publikummer der stod og sang med, som ikke var født da sangene udkom. Det var alle aldre der gav den gas til Birthe Kjær.
Når der kommer Kandis i år, ved vi jo også at mange af deres faste fans vil komme forbi til koncerten i Sdr.Omme. Vi håber også at Kandis vil spille Sdr.Omme sangen.
Der vil som sædvanligt være vagter på pladsen, så alle kan være trygge.
Gamle dage
Årets tema for Jydeoptoget er “Gamle dage” – det giver mange muligheder for at finde på noget specielt fortæller Liset. Det er også Liset der lægger meget op på Facebooksiden, blandt andet billeder fra tidligere år fortæller Christian.
I 1999 havde Midtbank en levende kamel med i optoget – det er lidt skørt, men også ret fedt mener Liset.
I 2024 var der 17 indslag til optoget, og vi håber da på at der kommer lige så mange med i år, selvom sidste år var et jubilæumsår fortæller Liset. Vi har på nuværende fået et par tilmeldinger. Spejderne, Idrætsforeningen og plejehjemmet er jo normalt altid med. Slowriders er også normalt med i Jydeoptoget.