Af Carsten Sander Christensen
Billundbanen (2014-2021) – historien om tog der aldrig kørte fra perronen
”Første gang vi fik det at vide, der havde vi jo nytårskur i Billunds erhvervsfremme, og der fejrede vi det med champagne, at der var indgået et forlig om baneforbindelse til Billund, så jeg tror, vi har fejret det, men vi vil glæde os” (21. maj 2014 – Jydske Vestkysten)
For omkring 10-15 år siden var en ny og moderne Billundbane (med direkte forbindelse til København) mellem Vejle og Billund Airport et meget hot emne.
Den 13. maj 2014 havde den socialdemokratiske-radikale regering sammen med SF og DF indgået et forlig. 734 millioner lød det første forlig (projektstart 2021) på og senere 926 millioner med projektstart i 2023. Ovenstående udtalelse ad daværende borgmester Ib Kristensen (V) afspejler helt klart såvel byråds, erhvervsfolks som almindelige borgeres mening om den sag. Flere store borgermøder havde allerede da fundet sted. I lufthavnen fejrede man forliget med lufthavnskage og erhvervslivet så frem til øget vækst. Men lynhurtigt blev det hverdag igen.
Det var bl.a. fra terminalbygningen, at toget skulle køre til Vejle – Arkivfoto: René Lind Gammelmark
Billund havde allerede engang før i historien haft jernbane forbindelse til Vejle – nemlig mellem 1914 og 1957
Allerede omkring 1938 havde Landstings- og Folketingspolitikere svært ved at fordøje din indsendte baneregnskaber (underskud på underskud). Og her kom Adolf Hitler så ind billedet, da han startede 2. verdenskrig. Så banearbejdere ved Vejle-Vandel-Grindsted banen er vel nok de eneste mennesker på kloden, der kan takke den førnævnte Adolf for noget som helst. Truslen om lukning blev hermed afværget frem til 1957, hvor banen blev erstattet af rutebiler. LEGO og den lokale befolkning var dog imod denne beslutning.
Ekspansionen af såvel lufthavn som turismeindustrien her på egnen generelt, bragte en ny moderne forbindelse i spil, men hvilken forbindelse? Banestyrelsen og Banedanmark udarbejdede digre rapporter blandt andet til beslutningsgrundlag for linjeføringen. Som allerede nævnt var grundlaget for banen direkte forbindelse fra Billund til hovedstaden. Hurtigt blev der dog lavet skitser om togskifter i Vejle og Jelling/Gadbjerg området. Endvidere skulle Vejle-Struer banen nedprioriteres, idet der skulle køre ”langsommere” tog mellem byerne.
Passagermængden var for egnen enorm – et årligt tal på mellem 1.800.000 og 2.500.000 den lokale undergrundsterminal nær lufthavnen blev nævnt i forskellige rapporter.
Men nu var også en togstation nær på Legolandparken i spil. Til sammenligning er der mere end 30.000.000 passagerer årligt på Københavns Hovedbanegård.
Fire egentlige linjeføringer var i spil:
1) Skibet løsningen
2) Gadbjerg løsningen
3) Jelling Syd løsningen
4) Jelling Nord løsningen
Endelig var der også alternative løsninger med blandt andet en stikbane fra Give Station til Billund Airport men de faldt alle bort.
Skibet løsningen var en lidt ændret udgave af linjeføringen der blev lukket i 1957. Via Bredsten og Vandel, men uden stop her, skulle togene nå til Billund området. Men det krævede skift i Vejle og med meget bagage kunne dette blive et problem på Vejle Station ved hurtigt togskifte. Problematikken om linjeføring i Vejle Ådal blussede også op. Tog projektet eksisterede kun de første år på tegnebrættet.
Gadbjerg løsningen skulle gå fra Vejle Station via Jelling Station og med skifte på Gadbjerg Station. Dette var den hurtigste løsning – tidsmæssigt, og det på trods af et eventuelt togskifte i Gadbjerg. Men det krævede en væsentlig udbyggelse af Gadbjerg jernbaneareal og evt. en helt ny station. Stejle stigninger på det planlagte trace gjorde at kun passagertog kørte her. Ligesom en fremtidig udbygning til godstog var for dyrt og helt udelukket i Trafikministeriet.
Jelling Syd løsningen gik fra Vejle Station via Jelling Station via Bredsten Landevej, Nørupvej, Førstballevej, Vandel Bæk og Åstvej indtil Billund Airport og Legolandparken. I alt en strækning med 20 kilometer nye skinner. Problemet i det hele var dog, at Jelling Station er ensporet og dobbelt spor på strækningen mellem Vejle og Give var en dyr fornøjelse. Endvidere krævede det omkring 8 vejlukninger langs strækningen, hvis minuttallet mellem Vejle og Billund skulle overholdes.
Jelling Nord løsningen gik ligeledes fra Vejle Station til Jelling Station men herefter via landsbyen Rostrup og så i en bue over Stavnkærsvej, Gødsbølvej, Lufthavnsvej og til Lufthavnsterminalen og Legolandparken. Med kun 18-19 kilometer nye skinner var dette den mest direkte linje mellem Jelling og Billund. Denne banestrækning gik dog alvorligt ud over landskabet i området. Særligt alvorligt ved Åst Skov. hvor større mængder træer skulle fælles for at gøre plads til banen.
Billundbanen blev lagt i graven
Efter mere end 7 års trakasserier lagde den socialdemokratiske mindretalsregering så i starten af august 2021 Billundbanen endegyldigt i graven.
I stedet arbejde man på en motorvejsstrækning der skulle gå forbi lufthavn og Billund by og sydover via Vorbasse mod Kolding.
Men intet er sket i den forbindelse og en eventuel åbning af denne vejstrækning 10 år efter lukning af Billundbanen omend nogensinde svæver i det uvisse.
Så således står i dag til med eventyret om Billundbanen – stationerne hvor der aldrig kørte tog fra.