8. marts indtager George Michael Experience MAGION

PR-Foto

8. marts indtager George Michael Experience MAGION i Grindsted

George Michael Xperience indtager MAGION i Grindsted: En uforglemmelig hyldest til en musiklegende

Med udsolgte koncerter i flere af landets større byer er vi stolte af at kunne præsentere et af tidens bedste tribute-navne i MAGION Grindsted.

Glæd dig til at opleve George Michael Experience, der leverer den ultimative live-hyldest til den legendariske George Michael den 8. marts kl. 20.00 i UKH Centralen

Med en passion for George Michaels musik og en dyb respekt for hans arv, vil George Michael Experience give publikum en uforglemmelig koncertoplevelse. Showet byder på en perlerække af de største hits fra både Wham!-tiden og Georges imponerende solokarriere. Publikum tages med på en musikalsk rejse gennem flere årtier med klassikere som “Faith”, “Careless Whisper” og “Freedom! ’90”, samt mindre kendte sange og b-sider for de sande fans.

Også de ikoniske Wham!-hits bringes tilbage til livet, når publikum kan danse og synge med på “Wake Me Up Before You Go-Go” og “Club Tropicana”.

George Michael Experienceestår af en række talentfulde og professionelle musikere, der har spillet sammen i mange år og udviklet en helt særlig kemi på scenen. Frontmand og vokalist Martin Grønbek imponerer med sin stemme og stil, der på autentisk vis formidler George Michaels unikke udtryk og følelse.

“Vi er stolte af at repræsentere George Michaels musik og ser frem til at dele denne specielle oplevelse med publikum i Grindsted. Det bliver en aften fyldt med nostalgi, energi og uforglemmelige øjeblikke,” udtaler bandet.

Sørg for at sikre dig billetter i god tid og bliv en del af denne musikalske fejring af en af tidens største kunstnere.

Velkommen til GEORGE MICHAEL XPERIENCE – en koncert, du aldrig vil glemme!

 

Praktisk info:

Dato: 8. marts

Tid: 20.00

Sted: MAGION, Centralen

Mulighed for spisning inden koncerten.

Se mere på www.magion.dk