BillundSkolen sørger efter dødsfald

Sørger efter dødsfaldFoto: Marianne Thorø

Af Marianne Thorø

Sørger efter dødsfald – vejret denne onsdag afspejler meget symptomatisk stemningen på BillundSkolen i disse dage.

Lærere, elever og personale er i sorg efter meldingen om et dødsfald i staben. Onsdag formiddag gik flaget på halv stang ved skolen på Kærvej i Billund.

Årsagen er at skolen har mistet en mangeårig vikar, der pludselig er gået bort – kun 32 år gammel.

– Han har været en værdifuld del af skolens hverdag, hvor han med sit engagement og nærvær har gjort en stor forskel for både elever og kollegaer. Vores tanker går til hans familie og pårørende i denne svære tid og for at ære hans minde afholder skolen i morgen en kort mindehøjtidelighed for elever og ansatte, siger Billund Kommunes skolechef Stefan Helming Kelstrup, der også beklæder jobbet som leder på BillundSkolen indtil den nye skoleleder overtager posten.

Der er tale om 32-årige Mads Høst Hammershøj, der vil blive mindet ved en højtidelighed på skolen i morgen.