Søndag var der høstdag på Museumscenter Karensminde.
Leen blev gjort klar, inden høstarbejdet kunne begynde. De frivillige medhjælpere på Karensminde gik en tur i marken, hvor der blev høstet med Le, aflægger og selvbinder,, hvorefter negene blev læsset på hestevognen for at blive kørt hen til tæskeværket hvor kornet blev sorteret fra halmen, der blev bundet.
Tirsdag høstes der igen på Karensminde hvor der er åbent fra kl. 10.00 til kl. 16.00. Her bliver der høstet færdig i løbet af formiddagen og kornet køres ind. Besøgende inviteres til at deltage i forskellige stærkmandslege og både børn og voksne kan prøve at grutte korn. Bestyrer Hans Peter Festersen brygger øl hele dagen, og der vil naturligvis være mulighed for at få en smagsprøve på Karensminde Ale.
Se billederne nedenfor i stor størrelse ved at klikke på dem.