Af Kai Bayer
Kommentarerne er skrevet af forhenværende Handelsskoleforstander Ruben Karstoft i oktober 1994. Ruben Karstoft døde den 25/12 2022.
På den anden side af Kirkegade fandtes også dengang en bagerforretning. Bl.a. huskes bager Andersen, men der har været mange indehavere her. Det var en svir, når der en enkelt gang blev givet bevilling til en napoleonskage til 10 øre. Nå, men så kunne den næsten heller ikke være på en tallerken. Og der blev handlet til kl. 22.00 hver aften – måske med undtagelse af søndage, da der nok blev lukket lidt før.
Bageren boede i ejendommen ligesom hele byens ”fætter”, der havde lejlighed på 1. sal. Fætter var jernbanevognmand P. Jørgensen, der drev sin forretning ved hjælp af en hestevogn. Han og hans kone var ypperlige folk, men så forskellige i udseende og gemyt som tænkes kan. I samme ejendom var der indtil et vist tidspunkt en pålægsforretning, drevet af frk. Karen Pedersen, som nu bor i Fynsgade. Her blev der omsat mange 10ører til leverpostej og Roskilde Landevej. Senere flyttede bogbinder M. Møberg ind i denne butik.
Billedet her er af Borgergade 33, taget i perioden 1950-1960 hvor Bagermester A. Poulsen havde den. – Fotograf: Ukendt – Kilde: Grindsted Arkivet
I nummer 35 var der – ligesom i dag – en købmandsforretning, men af en mindre kaliber end den nuværende. Indehaveren var købmand P. Pedersen, der tidligere havde været murer. Han blev hjulpet af sin afdøde kones søster ”Moster” og af sønnen Aage, som stadig bor i byen. Senere kom den yngste søn også til, ligesom datteren Edith kunne gå til hånde i butikken, hvor mærkevarer var en sjældenhed. Gær blev ”knækket” mellem fingrene, og sirup hældt op af en dunk. Men en regulær kaffemølle fandtes selvfølgelig.
Det næste hus rummede kommuneskolens gymnastiksal. På pladsen holder der i dag biler, og i mellemtiden har det såmænd også været beboelse for bl.a. arbejdsmand Christianus Christensen. Det var lidt farligt at springe rundt i salen som skoleelev, idet gulvet ikke alle steder var lige driftssikkert. Ikke desto mindre samledes alle skolens elever en sjælden gang i denne sal, når der var optræden. Den mest minderige forestilling jeg erindrer, var da selveste professor Labri gøglede for skolens elever. Ja han kunne såmænd få førstelærer Sørensens søn Tage til at ”gøre” æg. En sælsom oplevelse!
Efter en smøge kommer vi til nr. 39, der uden sammenligning må betegnes som en af gadens mest sundhedsfarlige og kolde ejendomme. Undertegnede boede der selv en overgang, men jeg pådrog mig en så alvorlig sygdom på grund af ejendommens forfatning, at jeg har mén af det den dag i dag.
Ejendommen ejedes af banemurer Chr. Pedersen (fader til Th. Mach Pedersen) og hans kone Maren drev fra midten af 30’erne en viktualieforretning her. Al tilberedning foregik under de mest primitive forhold i køkkenet bag butikken. Hjælper var her Johanne, som senere blev gift med skomagermester M. Christensen som nu bor i nr. 34. I øvrigt boede på 1. sal i en årrække glarmester Aksel Andersen og hans kone ligesom der var to andre lejere: fru Lindgren og en dame, der hed Kristiane og som havde nok at gøre med at pleje sin sukkersyge. Der drev en stadig hørm af hvidkål ud fra stuen.
I det sidste hus på denne side af gaden boede skræddermester Anders Jørgensen, som var gift med Kirstine. I 1932 flyttede de til nabohuset på Østerbrogade og sønnen Johannes flyttede ind i hovedejendommen. Han og faderen drev i fællesskab butik og værksted. De blev betegnet som ”Bette far og hans store søn”. Johannes Jørgensen bor nu i Nørregade. Denne forretning førte en tilbagetrukket tilværelse, men familien klarede sig godt og forstod at sætte tæring efter næring.
På gadens nordlige side – den med de lige husnumre, vil vi som før genkende mange til dels særprægede med også markante personer.
I nummer 43 huset ved og under den store ahorn, som tyske soldater den 9. april havde de største vanskeligheder ved at styre udenom, skete til stor fortrydelse for husets ejer Lauge Vad. Han var i almindelighed en rar og skikkelig mand, men angreb på sine træer tålte han ikke. Jeg vil tro, at har haft lyst til at kyle den store morgenstjerne, som er anbragt øverst oppe på huset efter dem! Lauge Vad, hans kone Alma og sønnerne Leo og Jakob samt datteren Martha udgjorde en meget homogen familie. Desværre blev Jakob ikke mere end ca. 50 år gammel. Han var i øvrigt en spøgefugl. Vi knægte kunne ikke rigtigt forstå hans galgenhumor, da han med stort humør og ivrigt vinkende dampede af på epidemihuset for at blive kureret for en børnelammelse, som gennem nogle år huserede slemt også her i byen. Den ældre Vad virkede som opsynsmand på Grindsted Exportslagteri, og var særdeles godgørende mod sine naboer med bl.a. kalvehaler på de store slagtedage.
På første sal i nr. 40 var der en lejlighed med skiftende beboere, men kirkebetjent Gunnar B. Olesen har boet der en overgang.
