Kai’s Corner: En tur op og ned gennem hovedgaden i Grindsted i 1930’erne – 4. afsnit

Af Kai Bayer

Kommentarerne er skrevet af forhenværende Handelsskoleforstander Ruben Karstoft i oktober 1994. Ruben Karstoft døde den 25/12 2022.

I nummer 38 finder vi først en lille butik inklusive skomagerværksted, hvor Magnus Kristensen dengang drev forretning. Butikken udgjorde en udsøgt varmestue for alle slags folk inkl. børn som fik mangen en god snak med skomagermesteren og hans skiftende svende. I betragtning af, at han var invalid så længe det kunne huskes, må det siges, at han har klaret tilværelsen ualmindelig godt og har bevaret sit gode humør på trods af – det tør siges – men ikke nævnes her – svære private forhold.

Ellers var nr. 38, som nu huser Aktivbanken beboet af familie P. Madsen – regulær grimeskrædder og stolepolstrer. Når man kom ind i butikken ringede klokken, og så var det om at få råbt ”det’ bar mig” Det var signal om, at det ikke var tale om kunder. Ellers sås i huset fru Maren – en solid mor til Johan (far til læge Mogens Frost). Anna, Aage, Svend – som nu leder forretningen i Vestergade – Gunnar, Esther og Inger – jo der var fuldt hus. Mange munde at mætte og ikke meget at putte i dem, men vinden bar med og heldigvis fik P. Madsen selv lov til at opleve den opblomstring forretningen senere kom ind i, og den bærer jo stadigvæk hans navn!

Efter en smøge kom man til ”Motor Anders’” hus nr. 36. Han og hans kone drev – tro det eller ej – en forretning med småtrikotage og synåle etc. Navnet må han have fået som ung, for han nok har været pioner på motorcykler, men det fortoner sig i det usikre. Faktum er, at han aldrig hed andet end Motor Anders. På første sal boede overportør Munk (Jensen) med kone og sønnen Aage. Disse jernbanefolk var dyrefans og holdt bl.a. duer men også katte, dog ikke Munk Jensen!

I nummer 14 boede den sagnagtige ”hundeklipper”. En barber, som nok har haft en omsætning på ca. 5 kr. om dagen, hvis jeg gætter rigtigt. Hans navn var Andersen og hans kontrafej burde afgjort findes i byens arkiv, hvad det nu nok ikke gør. Han var høj, bred men en tynd mand med en stor krum næse, hvorimod hans kone var en lille væver tyk fremtoning,

I det næste hus, som står relativt uændret i dag boede murermester Kr. Iversen, hvis kone Stinne havde en forretning med synåle, tråd, og småtrikotage. Befolkningen må i sandhed have været i bekneb for tøj i det kvarter! Ikke desto mindre havde fru Iversen altid en medhjælper i butikken, altid sirligt klædte piger i sort kittel. På første sal boede en syerske, fru Mikkelsen, efter hukommelsen mor til husmand Jens Mikkelsen, Grindsted Mark og pastor Bernhard Mikkelsen, Kalvslund.

Stærkt tilbagetrukket lå et hvidt hus, som husede en gammel dame, Mett’ Kathrine, som havde en livlig tilværelse i selskab med alle de skolebørn, som dagligt huserede ved havemuren med boldspil og andre former for tidsfordriv. Ja undertiden kunne man se store drenge (Moppe Schønning og en søn af fotograf Lund) bestige garagerne, hvor lærerne Poulsen og Ellehage havde deres biler anbragt i husly. Lærer Poulsen, kendt som despot, var ind i mellem på jagt efter de nævnte drenge, som så søgte tilflugt i højderne. I det hele taget gik det voldsomt til i den skole undertiden, selv om den blev ledet med kærlig og forstandig hånd af førstelærer S.H. Sørensen. Hans lærerstab var imidlertid af blandet race. Huskes skal f.eks. Søndergaard Hansen, der havde brug for at forsvare sig mod selv små drenge bevæbner med treslået reb. Et godt våben i en gymnastiktime.

Hvor grønttorvet nu findes, var der dengang et lille anlæg, som så stærkt hærget ud, takket være det nære naboskab med kommuneskolen.

På hjørnet mod Banegårdsvej (dengang elektricitetsværksvej) lå et hus, der rummede en slagterforretning, drevet af slagter Ebbesen.

Dernæst kom så Hansens Hotel, også kaldet afholdshotellet. Det med det afholdende blev i det mindste ikke respekteret af den daværende vært, som er den eneste Grindsted-borger, om hvem jeg ved, at vedkommende har fået delirium tremens. Det var ellers respektable og velmenende værtsfolk hr. og fru Hansen, men de har på nogle punkter haft svære problemer. På hotellet boede et faktotum – af drenge kaldet Tumpe-Jens. Han havde i sandhed ikke opfundet krudtet, men han havde fundet et sted at være hos hotelværten og hans kone. Nævnes må også Minus, som ofte sås i det kvarter, men som boede i et baghus til nummer 31, hvilket var praktisk, da han havde førstelærer S.H. Sørensen som værge. Det fortælles, at han engang havde skovlet sne for overportør P. Pedersen, Østergade 4, som gav ham en 10 kroneseddel, som han skulle gå hen at veksle. Nogle dage efter spurgte Pedersen, hvordan det gik med at få vekslet, for fyren var jo ikke kommet tilbage samme dag. Jo, sagde Minus, det er or’net. Sådan er der mange solstrålehistorier…