Af Carsten Sander Christensen
Fra juli 1946 til september 1947 blev Fittinglejren til en interneringslejr. Lejren kom under Rigspolitiets ledelse og blev en internerings- og straffelejr for dem, den sønderjyske modstandsbevægelse og siden politiet arresterede med henblik på det senere retsopgør. Retsopgøret var meget følelsesladet og de første arrestationer i Befrielsesdagene skete uden juridisk bemyndigelse.
Det tyske mindretal
Ligesom Fitting var en lille stationsby i det sydjyske, var Fårhus en lille stationsby i det sønderjyske ved grænsen til Tyskland. Nær den lille sønderjyske by blev interneringslejren Frøslev taget i brug den 13. august 1944, og fra den 5. maj 1945 blev den interneringslejr og straffelejr for dem fra det tyske mindretal, den sønderjyske modstandsbevægelse og siden politiet arresterede med henblik på det senere retsopgør. I juni 1945 blev lejren omdøbt til Fårhuslejren.
Modstandsbevægelsen
Modstandsbevægelse gik allerede den 5. maj i gang over hele landet med at arrestere borgere fra det tyske mindretal, som man anså for at være landssvigere og nazistiske medløbere. Det gik til tider håndfast for sig og danske vidnebeskrivelser beskriver nogle arrestationer som meget voldsomme. Egentlige myndigheder var jo ikke fungerende i Befrielsesdagene og grundloven var de facto ude af kraft. Ingen arresterede hjemmetyskere blev stillet for en dommer inden for de obligatoriske 24 timer. Ligesom der ikke var juridiske myndigheder, der tog stilling til om arrestationen var berettet eller ej. Da Folketinget i juni 1945 vedtog restlove, var de endog med tilbagevirkende kraft. Risikoen for at lave civilarrestationer på kun mistanke var altså høj.
Årsmøder
I juni 2006, på det danske mindretals årsmøder i henholdsvis Eckernförde og Flensburg, udtalte den daværende undervisningsminister, Bertel Haarder (V), at tiden var inde til at revurdere den danske behandling af det tyske mindretal i tiden efter maj 1945. Han påpeger at selvom lederne for det tyske mindretal, f.eks. Jens Møller, sammen med mange hjemmetyskere aktivt deltog i NSDAP-N og krævede grænseflytning til før 1920, og mange hjemmetyskere meldte sig til tysk krigstjeneste og fungerede i paramilitære nazistiske vagtkorps, var der også mindretals tyskere som var blevet behandlet uretfærdigt. Blandt andet interneret i Fårhuslejren i årevis uden retfærdig juridisk behandling. Dette vakte en voldsom debat i grænseegnene og debatten er stadig meget følelsesladet i 2018.
Retsopgøret
Fra den 13. maj 1945 begyndte dansk politi igen at fungere normalt, og grundloven fungerede igen. Fra den dato begyndte de danske myndigheder at operere med såvel internerede som arresterede, hvilket også var tilfældet i Fittinglejren. Hvor arresterede skulle have deres dom, forholdt det sig anderledes med de internerede, der jo skulle have undersøgt om de var skyldige eller ej. Det kunne jo tage en rum tid. Retsopgøret var i det meste af landet af juridisk karakter, men særlig i Sønderjylland, hvor de omkring 25.000 fra det tyske mindretal var bosatte blev det endvidere et politisk, nationalt og kulturelt anliggende. Blandt andet krævede man alle tyske mindretalsskoler mm. blev lukkede. I blandt andet højskolekredse i Sønderjylland opstod der stor modstand mod så drastiske foranstaltninger. Det blev aldrig effektueret. Omkring 3.000 fra det tyske mindretal blev idømt straf.
Interneringslejren Fitting
Den 17. juni 1946 blev der afholdt møde i lejren mellem Statens Civile Luftværn og Rigspolitiet for at forberede sidstnævntes overtagelse af lejren. Det var nemlig meningen at lejren fra juli 1946 skulle være interneringssted for såkaldte 1) obnoxious Germans (uønskede tyskere og tyske statsborgere der opholdt sig i landet); 2) tyskere, der under besættelsen havde udvist illoyal optræden, dvs. arbejdet for den tyske efterretningstjeneste, presse og radio; 3) tyskere, der ikke længere havde tilknytning til Danmark og 4) kvinder og børn til tyskere til nogle af ovennævnte kategorier.
Rigspolitiet
Efter rigspolitiets overtagelse af Fittinglejren den 18. juli 1946, ændredes afspærrings- og sikkerhedsforanstaltningerne omkring lejren. Det søndre vagttårn blev forstærket med vinduer og stor lyskaster. Ligesom politivagten blev opført så tæt ved indgangsvejens begyndelse tæt ved belægningsbarakken for politistyrken. Man regnede med faneflugt, og folk der ville springe over pigtråden. En tidligere belægningsbarak med nummeret 4, der var en stenbarak, sattes i stand som beboelses- og opholdsbygning for de tilkommanderede politifolk. I bygningens sydlige ende, hvor indgangsdøren var, kunne man finde politistyrkens samlingsstue og depot. Endvidere blev der i nærheden af belægningsbarakken indrettet separat vaske og baderum. Lejrchefen, politiassistent Birger Hansen med familie, boede i den tidligere vagtbygning ved hovedindgangen til Fitting Interneringslejr ud mod Skødevej.
Lægebarak
Lejrens tidligere arrestbygning blev omdannet til lægebarak. Sanitetsforholdene i lejren blev administreret af en dansk læge og sygeplejerske under tilsyn af den lokale læge Ove Clausen fra Vorbasse. Lejrens køkken blev delt i to, med pigtrådsruller og barakkens tag. Herefter var det et køkken til de internerede og et til kostforplejning for bevogtningsstyrken. De internerede tilberedte selv deres mad og fordelte de daglige madrationer, 2300 kalorier pr. person. I det hele taget administrerede de indsatte i stor udstrækning selv deres dagligdag. Ligesom der blev valgt en tysk tillidsmand. Hver indsat måtte ugentligt modtage en pakke, indeholdende tobak og ingen andre rationerede varer. Forbudte varer blev tilbageholdt. Desuden kun de internerede modtage et besøg om ugen af en times varighed.
Oktober 1946
I slutningen af oktober 1946, foretog kontorchef Schøn fra Udenrigsministeriet en rejse til Oksbøllejren. Her opholdt sig 42 tyskere fra det tidligere gesandtskabspersonale samt tidligere rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Bests hustru Hildegard og parrets fem børn, Gisela, Hartmut, Heide, Sieglind og Diethard. De blev alle i starten af november overført til Fitting. Hildegard Best og hendes børn tog sammen med 400 andre internerede tilbage til Tyskland den 22/4 1947. Den 6/5 samme år blev yderligere 420 internerede sendt til Neuengamme. Af de lidt mere kuriøse gæster kan nævnes en interneret tysk cirkusartist, der havde en cirkusvogn samt seks ponyheste græssende på markerne uden for pigtråden omkring Fittinglejren. Da han blev hjemsendt den 22/4 1947 medfulgte hele menageriet. I 1950erne var han atter i Danmark, hvor han optrådte i København.
Internat
I den periode, hvor Fittinglejren anvendtes som internat, var der på intet tidspunkt over 500 indkvarterede. Omkring 1600 udviste eller udsendte passerede lejren i internatets levetid. De blev fortrinsvist sendt til den britiske Repatriated German Camp, der var oprettede i den tidligere Kz-lejr Neuengamme lidt sydøst for Hamburg. Hvor der i flygtningelejren havde hersket lidt optimisme og håb, var det resignation der herskede i interneringslejren. I det de fleste jo vidste, at en tilbagevenden til hjemlandet var behæftet med store vanskeligheder på grund af mangel på boliger, beskæftigelse og fødevarer. For enkelte af de tyske internerede lykkedes det at få indrejsevisum til USA, Brasilien og Argentina. Ligeledes familiebåndene i Tyskland, hvor husly var en mulighed, optimerede muligligheden for en hurtig hjemrejse i 1947.
Internerede og sagsbehandlingen
Ligeledes i Fittinglejren sad der internerede, der ikke havde fået en retfærdig behandling. Nogle af dem var familien Krause fra Haderslev. Familien ejede blandt andet Krauses Hotel på Sønderbro i Haderslev.
Forældrene til Helmuth Krause, der var 6 år, da familien var interneret i Fittinglejren, havde en viktualieforretning i byen. Faderen havde ikke fået et dansk statsborgerskab, så Wehrmacht soldaterne anså ham for at en af deres. Viktualieforretningen blev leverandør til den store kaserne i Haderslev. På grund af alderen undgik han krigstjeneste, men skulle i stedet være del af et tysk hjemmeværn.
I befrielsesdagene blev han interneret sammen med flere borgere med tysk statsborgerskab af modstandsfolk i Fårhuslejren, hvor han sad i 1½ år uden rettergang. I 1947 blev han overført til Fitting Interneringslejr, sammen med konen og sønnen Helmuth.
Efter nogle måneder gik Georg Krause til lejrchefen Birger Hansen og bad om foretræde for rigspolitichefen i København. Rigspolitiet fandt ud af, at alle anklager var falske, alle beskyldninger bliver frafaldet og familien Krause kunne tage til Haderslev. Men der var der jo gået to med ubegrundet internering. Dette var bare et eksempel, og der findes flere.
Efter 1947
I slutningen af 1947 og indtil 1950 blev lejren nedlagt og bygningerne og pigtrådshegnet revet ned og delvist genbrugt. Lige efter nedlæggelsen var området omkring hjemsøgt af et meget stort antal rotter. Arealet blev givet tilbage til de landmænd det var blevet beslaglagt fra og ethvert spor af lejren blev fjernet. I dag findes der kun de ovennævnte kloakrør som vidner om lejrens eksistens. Men erindringerne om da 2. verdenskrig blev en del af egnen i 1940erne, sidder stadig i børnene som levede tæt på lejren. Historien lever stadig på markerne på Skødevej.
