Motorik & Kampsportscentret blev indviet fredag eftermiddag

Foto: René Lind Gammelmark

Motorik & Kampsportscentret ved MAGION blev fredag kl.14.00 indviet med maner.

Centerleder Henrik Steen-Andersen bød velkommen, hvorefter første taler kom på.

 

Første taler var formanden for MAGION , Hans Bennetzen

Vi har glædet os rigtig rigtig meget til denne dag. Uden støtte fra Billund Kommune, Ole Kirks Fond, K.G. Fonden og vores store gymnastikforening, så var det aldrig blevet til noget. Derfor en stor tak, til alle dem der har været med til at få det her bygget og finansieret. Det er vi rigtig glade for. Vil også gerne sende en stor tak til Henrik Steen-Andersen, der har været ret tålmodig. Han har fundet sig i alle de gange hvor jeg har været lidt for meget, for at være ivrig med at holde budgettet. Det er lykkedes at holde budgettet – vi er faktisk næsten lige præcist på det oprindelige budget. Det har vi  på trods af de udfordringer der har været i perioden hvor priserne er steget meget, men det er lykkedes. Tak for din tålmodighed og alt det arbejde du har gjort for det.

Også tak til Gitte for hendes store indsats med at få fremmedfinansieringen gennemført. Gitte har været dygtig, for det er ikke lige meget med hvor meget vi skal betale i renter. Billund Kommune har også hjulpet os rigtig godt, der har vi fået rigtig god hjælp. Tak til MAGION’s øvrige medarbejdere der har været med til at alt blev færdig til tiden. Jan lavede forleden aften skinner op, så vi i dag kunne hænge billeder op.

Gymnastik

Oprindelig skulle der være lavet springcenter i det oprindelige MAGION, men under udgravningen stod grundvandet så højt at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg har flere gange sagt at jeg har haft en dårlig samvittighed overfor Gymnastikforeningen, men til gengæld har de nu fået det de har drømt over i mere end 10 år. Et virkeligt super center for spring gymnaster og med plads til de dygtige Grandprix gymnaster.

Boksning og Taekwondo

Boksere og Taekwondo kæmpere har også længe trængt til bedre faciliteter end dem de havde på Nordre Skole. Med det nye Motorik & Kampsportscenter får de nogle rigtig gode faciliteter oppe på 1.sal.

Da vi åbnede i MAGION var et at de mål vi havde, at vi skulle være med til at skabe vækst i Billund Kommune. Det har vi så forsøgt i alle de år der er gået – så godt som vi kunne. Med det nye Motorik & Kampsportscenter får vi gjort MAGION endnu mere attraktiv for primært borgerne i Billund Kommune, ikke mindst for dem der vil dyrke motion. Dem er der rigtig mange af i kommunen. Vi er blevet et rigtigt multihus, der summer af liv hver eneste dag. Hele området i Tinghusgade er efterhånden blevet fyldt med tilbud til unge og ældre. Vi har skoler og gymnasier, bibliotek, snart en efterskole. Vi har Kulturhus, Talent Billund og Meget mere.

MAGION er blevet udvidet

Er MAGION blevet mættet siden åbningen for snart 11 år siden er MAGION blevet udvidet med Fitnesscenter, en Padel-bane og nu også et Motorik & Kampsportscenter, og Lynghallen der er kommet under MAGION. Svaret er nej, vi er ikke mætte mener Hans Bennetzen, der tilføjer at der altid er noget man kunne ønske mere. Lige nu vil vi gerne have et overnatningssted – placeret sammen med MAGION. Så kunne vi få flere til at komme udefra og bruge vores faciliteter. Vi vil også gerne have en Padel-bane mere. Vi er meget glade og stolte over vores nye Motorik & Kampsportscenter sluttede Hans Bennetzen.

 

Anden taler: Rikke Kirkegaard og John Storgaard fra GGIF Gymnastik

Nu er drømmen endelig blevet til virkelighed. Jeg kniber lige mig selv lidt i armen sagde Rikke Kirkegaard. Ja jeg er vågen – vi er simpelthen nået i mål. Med ønsket om at vores gymnaster først og fremmest skal have de bedste faciliteter til at udøve deres gymnastik.

John Storgaard supplerede: et langt sejt træk –  er endelig ved vejs ende – efter mange års hårdt arbejde. 

Vi glæder os så meget over at vi endelig kan byde velkommen til nye faciliteter med spring og motorikudstyr i verdensklasse. Vi glæder os over at vi endelig kan tilbyde vores mange dygtige gymnaster de helt rigtige faciliteter – og gymnastik og springudstyr. Med det her udstyr, så kan vi virkelig understøtte deres udvikling indenfor gymnastikken sagde Rikke Kirkegaard. For foreningens springgymnaster er det her et stort ønske der endeligt går i opfyldelse. Med de nye faciliteter vil vi snart kunne starte konkurrence hold i teamgym og  powertumbling. 

Det bliver godt for alle vores gymnaster, der nu får udfordret deres motorik i de nye motorikredskaber. Det bliver også godt for vores rytmiske grandprix gymnaster der nu får mulighed for at træne i sal med spejle.

I Gymnastikforeningen er vi klar, for som certificeret Springsikker forening er vi utrolig klar til at tage de nye faciliteter i brug.  Alle gymnaster, både de nuværende og kommende talenter indenfor gymnastikken får adgang til springgravene, stor-trampolin, fast treck, konkurrence gulv, dansesalen med spejlvæg. Klatring og motorikområdet. Med de faciliteter får vi en markant bedre mulighed for at minimere risikoen for at udøvere og instruktører kommer til skade.

Rikke Kirkegaard sluttede af med at sige tusind tak til de mange gymnaster, gymnastik forældre og alle frivillige i Gymnastikforeningen, for hjælp til blandt andet at samle penge ind. Tak til de mange sponsorere for gymnastikredskaberne. Tak til Allan Tolvard og Jan Egebæk – der har gjort et fantastisk stykke arbejde i opstartsfasen. Tak til PE Redskaber for god rådgivning, DGI og MAGION.

 

Henrik Steen Andersen holdt også tale

Nu varer det ikke ret længe, så kan vi komme ned og se det nye center. Inden da vil jeg gerne minde jer om at i dag er en festdag, som blandt andet rigtig mange idrætsudøvere har set frem til i meget længe. Vi er klar til at indvie et fantastisk byggeri, der indeholder nye idrætsgrene der ikke tidligere har været en del af MAGION før. Det er vi stolte af. MAGION fremlagde i starten af 2017 de første tegninger – disse drømme hvor vi synes vi har gjort os umage for at løse det er endelig blevet til noget. Dette kan naturligvis ikke lade sig gøre uden rigtig stor hjælp, fra de tre største brugere, Gymnastik, Boksning og Taekwondo. I har været en fantastisk støtte for os, hele vejen igennem – TAK. 

 

Kommer ikke af sig selv

Alt dette kommer ikke af sig selv, jeg vil gerne takke igen, Billund Kommune, Ole Kirks Fond og K. G. Fonden. I har alle bidraget med et stort beløb, således at det pludselig var realistisk at arbejde videre med. Tak til alle andre der også har støttet og været med til at virkeliggøre det vi skal indvie i dag.

Også tak til Magnus og dine håndværkere og underleverandører –  i har næsten holdt tidsplanen, selvom krigen i Ukraine har måtte give mange grå hår.   Jeg husker tydeligt kort efter starten, du kom og meddelte at jernspærene var tre uger forsinket. Det samme gjorde sig gældende for alle 60 paller mursten, der ikke kunne leveres, da jeres underleverandør havde stoppet produktionen på grund af kæmpe stigninger på gas. Men du kom i mål.

Ole, det materiale der blev sendt i udbud, er næsten det vi skal ud og se om lidt. Du har været en fantastisk holdspiller og har været en stor hjælp hele vejen igennem.

Gymnastik – endelig får i de ønskede faciliteter i har sukket efter så længe, det er jer meget velfortjent.

Taekwondo og Boksning – vi glæder os til at få jer ind i huset. Det bliver nogle andre lokaler end dem i har haft tidligere. Selv om de gamle også har haft sin charme. Tænk, at bokseklubben startede for snart 100 år siden på samme lokation, nemlig Nordre Skole. Jeg håber i bliver her lige så mange år. Det nye byggeri som vi heldigvis snart skal ud og se, skal meget gerne lave mange nye fællesskaber, der bringer rigtig mange sammen. Også udenfor træning.

Der er over 1600 kvadratmeter fordelt på tre plan. Ved den nye indgang der ligger bagerst, er der mulighed for at se sponsorer på væggen. Jeg kan ikke lade være, her er der stadig mulighed for at komme på – både som firma eller privat. Det koster kun fra 500,- og opefter. Vi er klar med blyanten i dag og ugen ud.

 

Billund Kommunes borgmester, Stephanie Storbank var sidste taler

Tusind tak, jeg skal nok gøre det kort. Det er fantastisk at se se mange mennesker. Det tyder på at det ikke kun er mig der har glædet mig, til at kunne gå ind af dørene for at se de her fantastiske rammer.

Hvis jeg ikke husker helt galt, så for ca. 346 dage siden, der stod vi udenfor på en forårsdag i solskin og tog det første spadestik. 346 dage er ikke særlig meget, når man ser hvad der er formået at skabe af rammer. Hvis man skal se i det hele billede hvor lang tid det faktisk har taget at lave det her – fra idé til vi står her, så kan vi kun tage hatten af for de ildsjæle og arbejdsmænd der har kæmpet gennem lang tid med at få skabt det her. Jeg synes det er fantastisk, at vi her i MAGION kan få endnu et eksempel på, hvad ,man kan lykkes med når vi står sammen på tværs af kommune og med velvilje fra fonde. Ikke mindst også ildsjæle, foreninger  personer, der alle sammen har været med til at bidrage til at vi kan stå her i dag.

Noget af det jeg synes er fedt her ovre i MAGION, det er at der altid er mennesker her. Der summer altid af liv. Og med de her nye rammer, der har vi formået at  få skabt nogle faciliteter man kan stå udefra og kigge ind på alt det der sker. På den måde også inspirere til at man får lyst til selv at dyrke endnu mere motion, og få lyst til at være en del af det fællesskab der er her inde.

Jeg kan kun sige kæmpestort tillykke til MAGION, til bestyrelsen, de ansatte,  foreningerne og ikke mindst alle os borgere i Billund Kommune med at vi får endnu mere fantastiske rammer.

Snoren blev klippet og folk fik adgang til at se det nye center

 

Klik på de mange billeder i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse (kun pc)

Kontorbutikken refurb banner