Af Carsten Sander Christensen
Et gammelt sogn
Grene Sogn er gammelt, ja meget gammelt. Snart 1.000 år på bagen. Grene sogn er et af de fire sogne i Slavs Herred (Grindsted, Vorbasse, Hejnsvig og Grene). Sognet grænser op mod Vejle Amt og har gjort det i adskillige hundrede år. Naboer til sognet er også den jyske højderyg og den gamle hærvej også kaldet oksevejen. Sognet var, som det fremgår af Trap Danmarks 2. udgave fra 1870erne, meget fladt med enkelte bakker og banker. Arealet var eksakt 9952 tønder land på daværende tidspunkt. I 1870erne var der 42 gårde samt 12 huse med og uden jordlodder.
Sogneinddeling
Sogneinddelingen stammer fra 1100-tallet, og går man en tur langs sognegrænserne mod øst indser man ret hurtigt, hvad der har været grundlaget for inddelingen. Lidt øst for Billund finder man Vandel by. Stednavnet Vandel betyder vel oprindeligt vand-del. Byen ligger simpelthen i vandskel. Vandet i åer og bække, der løber mod vest, løber mod Vesterhavet og vandet i åer og bække, der løber mod øst, løber mod Vejle Fjord. Åer og bække er grundlaget.
19 gårde
Men registrering af gårde og husmandssteder går helt tilbage til starten af 1500-tallet. Gårdene i Grene Sogn var placeret i otte ejerlav: Billund, Ankelbo, Krog, Silkeborg, Løvlund, Grene, Plougslund og Elkjær. Områderne, seks landsbyer og to såkaldte eneste-gårde, Omkring 1570 lå der i Grene Sogn 19 gårde. Kongen ejede tre, adelen ti og Kolding Hospital seks. Firs år senere var antallet af gårde det samme. Men nu er kirken også blevet ejere af gårde.
1600-tallets midte var meget slemt for egnen. I flere årtier var Danmark i krig med Sverige, hvilket i forskellige sammenhænge fik nærmest uoverskuelige konsekvenser for sognene i Slavs Herred. Plyndringer, overfald og lovløshed var nærmest hverdagskost og oveni kom så pesten i 1659. Et fænomen der var begrænset til Syd- og Sønderjylland og lidt op af mod Aarhus bugten. Pesten gjorde det af med en større del af befolkningen. I en gårdfortegnelse fra 1664 fremgår det at ni gård lå øde. Med andre ord kun ti gårde var stadig i drift. Følgen at jorderne igen sprang i hede.
Grene sogn
Grene Sogn bestod for størstedelen af høj sandjord. Dette betød at sandstorme var normale i området og det generede ikke blot beboerne og deres husdyr. Sandflugten og sandet er i stormvejr knøget over og i det hele taget lagt sig over den lidt muld, der trods alt også var repræsenteret i sognet. Så en intens pleje af den liden muldjord var meget nødvendigt ellers sprang den jo i hede.
Engang i 1860erne kørte en vis Kristen Overgaard fra Gullestrup lidt nord Herning ind over hedeområderne. Han tog en hedebonde, der stod og tomlede den op på vognen. Landskabet var lidt trist og ensformigt. Kristen Overgaard vendte sig da mod hedebonden og udbrød spontant Å fåstor snår et hvordan i ka løw hæer. Hedebonden vendte sig mod Kristen og svarede Å jow, de goer indda, for æ juer føer wos, æ for kleer wos, o så håer vi snåer et ander udgywter end te tobak, sålt o træsko. Ja indtægterne var små men det var udgifterne jo også. Tæring blev sat efter næring.
Trap Danmark
I Trap Danmarks 3. udgave fra omkring år 1900, ser verden dog lidt lysere ud. Hedeopdyrkningen var i fuldt sving og infrastrukturen begyndte at blive forbedret i en sådan grad, at man nu i bogstavelig forstand var i forbindelse med omverdenen. Noget man ikke havde været i flere hundrede år. Veje var ikke eksisterende indtil en kendt vejingeniør, Enrico Dalgas ankom til egnen i midten af 1800-tallet. Herefter blev hjulspor langsomt men sikkert til veje. Og der blev grobund for handel og opdyrkning i området.
Nu lå der o. 120 gårde og huse i Grene Sogn. Og godt 2100 ha af 9950 ha var nu blevet opdyrkede. Rug, byg, havre og så boghvede var de hyppigste afgrøder. Ligesom også husdyrbestanden var i eksplosiv vækst. Og især mængden af grise blev forøget. Et tegn på at investering i husdyr kunne begynde at betale sig. Grise kræver meget foder, og det havde man igennem de foregående århundreder ikke meget af. Derfor var køer, heste, geder og får de fortrukne husdyr her på egnen i de ældre tider.
I en rivende udvikling
Befolkningstallet i sognet talte også sit helt eget sprog. I 1801 boede der 225 personer, i 1840 258 ind., i 1860 356 ind. Og omkring år 1900 638 personer. Egnen var i en rivende udvikling. I 1700-tallet blev matriklerne indført og fra 1800-tallet, hvor udstykningerne fandt sted udviklede dansk landbrug sig ikke teknisk men også i administrativ forstand. Noget der havde sin rod i årene efter stavnsbåndets ophævelse omkring 1788, her på egnen dog nok lidt tidligere. Her blev der udført massiv udparcellering, ligesom begrebet mark på en måde ændrede sig. Fra små strimler i en cirkelformet kreds omkring landsbyen, blev marken til den større enhed man kender i dag. En enhed der gjorde den nuværende udvikling i dansk landbrug mulig.
Matrikler blev indført
I slutningen af 1700-tallet blev matriklerne indført. De otte ovennævnte ejerlav blev fundamentet for indførelsen. De enkelte ejerlav bestod fundamentalt af tre til otte matrikler. I Elkjær ejerlav var der fx. matriklerne 1-4. Skovgård matrikel nr. 1, Søgård matrikel nr. 2, Elkjærgård matrikel nr. 3 og en gård i det østligste område matrikel nr. 4. I Løvlund ejerlav var Løvlund Møllegård matrikel nr. 1 og desuden var der to andre gårde. I Billund ejerlav var der otte matrikler. Vestergård matrikel nr. 1 med mølle, en gård i midtbyen der senere blev en del af Midtjysk Papindustri matrikel nr. 2, Billund Kro nr. 3. Lindegården matrikel nr. 4, Enggården nr. 5. Matriklerne nr. 6 til 8 lå i udkanten af den lille landsby.
Systemet fungerer selv den dag i dag, hvor de fleste nye udstykninger kan føres tilbage til de ovennævnte hovedmatrikler. Byområder som Grindsted, Billund, Vorbasse og Hejnsvig kan overskues ved meget få matrikler. Hvilket gør historieskrivning og slægtsforskning på egnen enklere. De mange landbrugsejendomme, der i 2023, ligger spredt ud over Grene Sogn er ikke kun en følge af tidernes muligheder, landbrugets tekniske formåen gennem tiderne, den store befolkningstilvækst, der fandt sted især fra 1800-tallets midte men også det enorme administrative fremskridt indførelsen af matriklerne var.
Løvlund Møllegård havde matrikel 1 i Løvlund ejerlav (Privat Arkiv Foto)
