Jørn Sletting fik onsdag en belønning for det heltemod han udviste den 3. september 2021. Han arbejdede på det tidspunkt midlertidigt hos Hjælpemiddeldepotet i Vejle. En fredag formiddag skulle han ud til en ældre dame på Løget Høj i Vejle for at kontrollere en personlift.
Jørn havde forgæves forsøgt at ringe til beboeren på telefonen. Han kom desværre ikke igennem, men valgte at køre ud til hende. Det var en god beslutning. Da Jørn kommer der ud, kunne han høre nogen råbe indefra lejligheden “hjælp – det brænder”. Jørn løb ud af opgangen og fik fat i to viceværter fra boligforeningen. Sammen løb de tilbage til lejligheden og fik døren lukket op. Røgen væltede ud, og vi tog en dyb indånding og løb ind i lejligheden, hvor beboeren sad i en kørestol. Vi fik hende hurtigt hjulpet ud af lejligheden fortalte Jørn Sletting.
Belønnet af Carnegies Belønningsfond for Heltemod
Jørn modtog et brev fra Carnegies Belønningsfond for Heltemod, hvori der stod at de havde besluttet at tildele ham en belønning på. 5.000,- kr. for hans snarrådige redningshandling den 3. september 2021.
Bestyrelsen for fonden havde vurderet, at Jørn i forbindelse med redningshandlingen ikke var udsat for en sådan fare, som ifølge fondens vedtægt er en forudsætning for, at der kan ydes en belønning fra Carnegies Belønningsfond for Heltemod. Derimod havde bestyrelsen fundet, at Jørns handling skal belønnes fra “Komiteen til forebyggelse af ulykker og til belønning for redningshandlinger” som Carnegiefondens bestyrelse også kan uddele fra.
Onsdag den 29. marts 2023 kl. 13.00 fik han officielt overrakt et diplom og en buket blomster. Prisen på de 5.000,- kr. blev overført til Jørns Nemkonto.
Foto: Privatfoto
Læs også: