Af Carsten Sander Christensen
Når kører man ad Nollundvej fra Grindsted i retning mod Nollund, kommer man, lidt før man når til Urup Mose, til en større velholdt gård på venstre hånd. Adressen er i dag Nollundvej 195. Den ligger i krydset hvor Dyvelsrækkevej munder ud i Nollundvej. Området hedder Nørre Urup og gårdens historie går tilbage til 1700-tallet. Men vores historie starter i 1886. Her blev Jens Peder Jensen født. Moderen hed Else Borg Hansen og var født i 1860 og faderen hed Laurids Jensen men han døde da Jens Peder var 1 år gammel.
Jens Peder Jensen voksede op på gården sammen med moderen og stedfaderen Jes Borg Hansen, der oprindeligt kom fra Urup Nygård, men overtog skødet til Nollundvej 195 i 1889. Sammen med sine fire søskende fik Jens Peder Jensen som så mange andre lov til at arbejde fra føden fra 5-6 års alderen. Dette skulle senere komme ham voldsomt til gode. En yngre halvbroder til Jens Peder Jensen, Hans Peder Borg Hansen, der var gift med Katrine Hansen fra Hodde området overtog skødet til gården i 1924.
Men nok om gården. Hovedpersonen i klummen hedder Jens Peder Jensen og han blev jo ældre med tiden. På et tidspunkt kom han i lære som mejerist på Hoven Mejeri. Men da han var omkring 21 år, og havde fået sit lærebrev, blev Hoven egnen lidt for småt for Jens Peder. Han havde hørt noget om Amerika dampere og store muligheder på den anden siden af det Atlantiske Hav. I 1907 drog Jens Peder derfor til Amerika og gik i land. Med sig havde han sit søndagstøj, en hat og lille papirspose med penge i inderlommen på jakken. Jes Peders halvbror Laurids Hansen udvandrede også til Amerika.
Mange danskere drog til Amerika og senere også Canada. Foreningen Hedens Slægtsforskere havde torsdag den 20. april i år besøg af Henning Bender, der i perioden 1989-2008, var leder af Det Danske Udvandrerarkiv. Han fortalte, at danskere siden starten 1800-tallet har udvandret til det Nordamerikanske kontinent og stadigvæk gør det. Mellem 1820 og 1930 udvandrede således omkring 340.000 danskere til det forjættede land. De danske udvandrere bosatte sig primært i stater som Kentucky, Wisconsin, Iowa, Nebraska, Utah og Californien.
Den danske hovedby i USA hedder Elk Horn (600 ind.) og ligger i præriestaten Iowa i midtvesten. Med det lokale Museum of Danish America, der åbnede i 1985, en original vindmølle fra Nørre Snede og danske retter som frikadeller, mørbrad og medisterpølse på den lokale kro, the Danish Inn.
Prærien og Grindsted-Billund området har en del tilfælles. Klima, landskab og den pionerånd der er meget karakteristisk for vores område. Rigtig mange familier her fra egnen, inklusiv Klummeskribents egen, har familiemedlemmer, der emigrerede til USA og Canada. Især efter vedtagelsen i kongressen i 1862 af the Homestead Act. Homestead Acts var en lovgivning, der gav alle amerikanere og immigranter adgang til et stykke gratis land, til formedelst 18 dollars, hvis man fyldt 21 år og ikke havde været i krig mod USA. Man optjente den fulde ret til sit stykke land, hvis man dyrkede det som landbrugsland og boede på det i fem år.
Men atter tilbage til Jens Peder Jensen fra Dyvelsrække. Han boede han først i staten Kentucky i byen Harlan, der ligger 700 kilometer sydvest for Washington DC. Herefter flyttede han til byen Grinell i Iowa, hvor han havde en gård og han endte i Coon Rapids i Minnesota. Coon Rapids er i dag en del af Minneapolis Metropolitan Area. Han endte i Minnesota, fordi han forstod sig på smørfremstilling og moderne mejeridrift og Jens Peder forlod derfor for landbruget og med sine få opsparede købte han et lille mejeri i Coon Rapids. I følge forlydender var han ærlig og redelig i al sin handel. Jens Peders motto var ’Kunderne har altid ret’. Og når man dertil ligger, at han var en meget energisk og hårdt arbejdende mand, og mega heldig, ja så anede man succesen forude.
I løbet af 1920erne ekspanderede Jens Peder Jensen mejeridrift kolossalt, og i 1927 ejede han 40 filialforretninger i USA og havde en årlig omsætning på 2 millioner dollars. Året efter solgte han sit foretagende et national amerikansk mejerifirma. Herefter købte han, under depressionstiden efter krakket i 1929, et nyt firma ’Packing Plant at Perry’, som ekspanderede med samme hast som mejerifirmaet og i 1930erne solgte han til et stort Chicago firma. Men Jens Peder blev siddende som direktør for foretagendet, Ud over sine forretninger sad han i flere bestyrelser. Blandt andet to landbrugsbanker ’The first State Bank of Coon Rapids’ og ’ The Farmers State Bank’ i Ohio.
Men som lyn fra en klar himmel døde Jens Peder Jensen i en alder af 52 år i 1938 i byen Perry i Iowa, på King Daughters Hospital. En blindtarmsoperation blev særdeles kompliceret. Da han lå på operationsbordet var blindtarmen allerede sprunget. Hans tilstand forværredes, og selv om blodoverførsel bragte en lille bedring, overlevede han ikke operationen. Jens Peder Jensen efterlod sig sin amerikanske kone Jessie, fem børn (to sønner og tre døtre). I løbet af de godt 30 år han havde arbejdet, havde Jens Peder Jensen dog opnået resultater, de færreste har opnået i et 100-årigt liv.
I byen Perry var han en vellidt og særdeles aktiv borger. Han var især aktiv inden for kroket og golf. I den lokale blev han beskrevet som en person der spillede hårdt men ærligt med en oprigtig sportsånd, men generelt som en nobel sportsmand med indbygget vinderinstinkt. I løbet af de fire år Jens Peder Jensen boede i byen nåede han at sætte mange lokale aktiviteter i gang, og han var en særdeles afholdt borger.
En mindeartikel ligeledes i den lokale avis slutter med følgende ord: Der har aldrig være en finere og mandeligere mand end Jens Jensen. Jens Jensen var for nogle år siden hjemme på besøg. Vemodigt at tænke på en sådan dygtig mand skulle gå bort i sin bedste alder.
Det var sku’ godt gået af lille Jens Peder fra Nollundvej i Nørre Urup.
Amerikadamperen United States – en lignende båd er Jens Peder Jensen sejlet med ((Privat foto)
