Herreværelset i Billund skiftet lokalitet efter sommerferien
Mens Billund Kirke har været under renovering, har Å-fløjen ikke været tilgængelig for aktiviteter, men efter ferien flytter vi tilbage til kirkefløjen og vil afvikle Herreværelset i den nye menighedssal ved Billund Kirke. Dette sker første gang mandag den 4. september kl. 12.00.
Foto: Hugo Sørensen, Billund Photo
Førstkommende Herreværelset den 5. juni finder stadig sted i caféen i Billund Centret, hvor vi glæder os til at modtage og ønske 50 glade mænd en rigtig god sommer. Det har været en dejligt første halvår med hyggeligt samvær og nogle interessante indlæg.
Sidste gange havde vi besøg af vores borgmester Stephanie Storbank, som fortalte om sit virke for os alle sammen i kommunen. Indlæggene er ikke planlagt frem i tiden, men dukker op spontant som en overraskelse.
Borgmester Stephanie Storbank (V) – Foto: Hugo Sørensen, Billund Photo
Vi glæder os til en ny opstart af Herreværelset i Menighedssalen ved Billund Kirke. Datoerne for efteråret er: 4. september, 2. oktober, 6. november og 4. december –og alle er meget velkomne.
Frokosten koster 60 kr., og tilmelding er nødvendig. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig på www.grenesogn.dk. skriver Herreværelset, Grene Sogn i en pressemeddelelse.