Af Kai Bayer
I denne udgave af Kai’s Corner bringer vi et interview med Knud Erik Hjorth, der fortæller om Andels Slagteriet Midtjylland. Det er sendt på LoG den 12. januar 1990.
Grindsted Andels-Svineslagteri Midtjylland startede den 2. Januar 1931 og slagteriet var nr. 7 efter størrelse af de i alt 62 andelsslagterier i Danmark. Der blev i 1962 slagtet 252.220 svin.
Slagteriet blev fusioneret den 4. oktober 1971 med Tulip Slagterierne i Vejle. Svineslagtning fortsatte indtil 2006. Herefter blev slagteriet nedlagt .
Lidt om slagteriet fra anden kilde, antagelig skrevet i 1969. (Kilde: ”75 år med Andelsslagterierne”/ rethinklandbrugshistorien.dk)
I Grindsted begyndte man at beskæftige sig med planerne om oprettelse af et andelsslagteri af mere lokal karakter allerede i 1922. I første omgang lykkedes det dog ikke at bringe planerne til udførelse, men da der nogle år senere blev oprettet et offentligt slagtehus og eksportslagteri, blev sagen atter taget op, og man nedsatte et udvalg med kroejer Thomas Østergård, Filskov, som formand, og efter at der var udført et agitationsarbejde, og ført forhandlinger med repræsentanter for Grindsted by, kunne man den 27. december 1929 afholde stiftende generalforsamling i Andels‑Svineslagteriet “Midtjylland” i Grindsted.
Til formand valgtes kroejer Thomas Østergård, og efter at Slagteriet var opført begyndte dette sin virksomhed den 2.januar 1931, med direktør Steen Leth Møller som daglig leder.
Steen Leth Møller var direktør fra 1930 til 1932. Hans efterfølger blev C. Gade, der var direktør fra 1932 til 1935, og slagteriets sidste direktør var Niels Hjorth, der var direktør fra 1932 til fusionen i 1971.
Starten var beskeden nok, men gennem de næstfølgende 25 år skete der en ekspansion, som næppe har sit sidestykke i nogen anden del af landet, og som fra de oprindelige, meget beskedne slagtninger på omkring 25.000 svin om året bragte disse op på over 200.000 svin årligt.
Hvad var så årsagen til denne vældige fremgang? ‑ Den lå i den landbrugsmæssige udvikling, der fandt sted i denne periode, hvor store hede arealer kom under ploven, og den forøgede anvendelse af kunstgødning mere end fordoblede udbyttet af såvel korn som rodfrugter. Dertil kom, at jorden var fortrinlig egnet for kartoffeldyrkning, hvorigennem man som bekendt kan opnå flere foderenheder end af korn, og af denne afgrøde blev skabt basis for en mangedoblet svineproduktion.
Denne landbrugsmæssige aktivitet havde en gunstig indflydelse på slagteriet og betingede en lang række udvidelser. Ser man bort fra krigsperioden har der således været byggeri i gang i næsten alle de år slagteriet har eksisteret.
Kilde: rethinklandbrugshistorien.dk
Jeg mødte Niels Hjorth’s søn Knud Erik Hjorth den 12. januar 1990 til en snak om udviklingen på slagteriet:
Knud Erik Hjorth: Man var efterhånden kommet op på at slagte 8-10.000 svin på de gamle og slidte anlæg og alt det kunne selvfølgelig kun lade sig gøre på grund af en utrolig goodwill og indsats fra personalets side. Jeg kan huske et tilfælde, hvor vi havde været i gang fra klokken seks om morgenen til klokken20 om aftenen hele ugen igennem. Vi slagtede også om lørdagen, og vi læssede svin om søndagen.
Kai: Ja, nu kunne man pludselig slagte 10000 svin på slagteriet, og det må har været noget af en omvæltning? Og så udvider I?
Ja, det er klart, at det var en meget stor omvæltning. Hvor man før havde satset på arbejdernes styrke og muskelkraft, gik man nu over til at slagte på flydende bånd. I gamle dage da skubbede man slagtesvinene frem fra mand til mand, og der var en vis charme ved det. Og folkene kunne godt lide det, for man havde en fornemmelse af, at man lavede noget, når man skubbede tingene frem til næste mand. Man kunne lave gruppeakkorder, hvor man satte tempoet, og havde slagteriarbejderne lyst til at slagte stærkt, ja så slagtede de sandelig stærkt.
Men med det nye system er det selvfølgelig en stor arbejdsmæssig lettelse, og i dag kunne vi jo ikke drømme om at gå tilbage til det gamle system. Med det nye system kan man også indstille slagtningen til f.eks. 250 til 300 svin i timen, og hver mand står på sin post, og man skal ikke bekymre sig om, hvor ens råvarer kommer fra, for de kommer nemlig glidende lige så roligt og stille forbi.
Hvornår ophørte det med at være Slagteriet Midtjylland og blev Tulip?
Ja, det husker jeg meget, meget klart. Det skete i 1970. Og jeg var selv med til den endelige afstemning, som foregik i Grindsted i Lynghallen. Og ”kommandocentralen” for de såkaldte fusionsforhandlinger lå i Vejle. Og jeg ringede så resultatet til Vejle, da afstemningen viste, at man ønskede at gå med i en fusion.
Fra da af hed det så Tulip slagteriet.
