Sanders Historiske Hjørne: Æ Gåedhus, Veerst og lidt om egnen

Af Carsten Sander Christensen

Æ Gåedhus, Veerst og lidt om egnen

 

Midt i Vorbasse

Ikke langt fra Vorbasse Kro – på adressen Søndergade 1 – lige midt i Vorbasse, ligger der et idyllisk lille bindingsværkshus. I folkemunde kaldet Æ Gåedhus. Et gadehus er oprindeligt et jordløst hus, der oftest var opført og var placeret på en landsbys gadejord (et areal til fælles brug for medlemmer af et bylaug) . Og Æ Gåedhus har ligget der godt 140 år ud af Vorbasses mere end 2.500-årige historie. Men det er importeret. Det lille bindingsværkshus har nemlig ikke altid ligget der – ja faktisk er det slet ikke et oprindeligt Vorbasse hus. I 1880erne flyttede bonde og handelsmand Niels Mathiasen (Birkelund), ham myten om, at Æ Gåedhus, der stammer fra Veerst, skulle være blevet transporteret fra netop denne landsby på hesteryg – stump for stump til Vorbasse.

 

Veerst

Små 15 kilometer sydøst for Vorbasse finder vi så landsbyen Veerst – i trekanten mellem Gesten, Bække og Jordrup. I sognet er der i 2023 omkring 550 sjæle, hvoraf nok et par hundrede bor i Veerst. Veerst i bogstaveligste forstand langt fra alfarvej. Alligevel har der siden Jernalderen boet mennesker i området. Og det selvom hverken landevejene mellem Vorbasse og Lunderskov eller Bække og Egtved går igennem den lille landsby. Den sidstnævnte landevej går for øvrigt igennem sognets eneste anden byenhed Vester Torsted. I fordums tid lå Veerst på kanten af et af egnens store skovområder med store mængder af råvildt, vildsvin og fugle. Datidens spisekammer. Afskovningen i Vikingetiden og middelalderen fjernede disse store skovområder i Jylland og altså også ved Veerst.

Landsbyen Veerst er ligesom Vorbasse et sted, hvor folk i Jernalderen har slået sig ned for flere tusinde år siden. I dag er der kun nogle få gravhøje tilbage – blandt andet Skindhøj ved kirken og Rundhøj i Vester Torsted området. Men for en 1.000 år siden har der været langt flere gravhøje i hele Veerst Sogn. Plyndring og nedpløjning gjorde det af med disse høje.

 

Trælleborg

Men der findes alligevel et levn fra oldtiden, som er unik for vores egn i Veerst Sogn. 2,5 kilometer øst for Veerst, i Veerst Skov, finder man et såkaldt voldsted med navnet Trælleborg. Fredet i 1947. Det er en ringformet vold med et tværmål på 100 meter samt en ydre tør voldgrav. Voldstedet stammer muligvis fra lige før Vikingetiden i 500-tallet. Volden er bygget dels af opkastet ler fra voldgraven, dels af jord fra pladsen inden for volden. En meterhøj palisade af træ må have kronet volden. Sandsynligvis er ringvolden en tilflugtsborg, hvor indbyggere fra de nærliggende landsbyer søgte beskyttelse i ufredstider. Der har ikke været bygninger inden for volden, og der har heller ikke boet nogen, men voldanlægget er bygget oven på resterne af en mindre bygning fra jernalderen, ca. år 0.

 

Russisk litteratur

Ordet verst er nok bedst kendt som en russisk længdeenhed på cirka 1067 meter. For læseheste optræder ordet adskillige gange i klassisk russisk litteratur af Leo Tolstoj, Anton Tjekhov, Fjodor Dostojevskij m.fl. Og med lidt frækhed kan man måske påstå, at landsbyen er lidt længere end en verst lang. Nabokommunen Vejle Kommune har for øvrigt også haft lidt svært ved at stave navnet på landsbyen med et eller to e-er. Gennem tiden har skilte med Verst og Veerst optrådt rundt omkring i landskabet. Bedre skulle det være i Vejen Kommune.

Den egentlige landsby går nok tilbage til 1100-tallet, hvor Veerst Kirke, der ligger lidt nord for byen. Og ligesom andre steder her på egnen, er der spor efter en nedrevet kirke, måske en ødekirke, i sognet. Såvel i slutningen af Vikingetiden som i middelalderen drog Veerst fordel af den nyanlagte Hærvej. de handelsmæssige fordele gav den lille by en sand opblomstring.

 

Indbyggertallet blev mere end halveret

Efter den Sorte Død omring 1350 begyndte problemerne at melde sig. Indbyggertallet her på egnen blev mere end halveret. Hvilket jo betød, at store arealer opdyrket jord stod uplejet hen og sprang i hede. Da Veerst så endelig efter nogle århundreder kom på fode igen kom svenskekrigene i 1600-tallet og sammen med pesten i 1659, ja så var Veerst tilbage i armoden.  

Fra 1500-1600-tallet dukker de første skriftlige notater fra egnen. Efter Reformationen i 1530erne begynder præsternes navne at blive noteret ned. Det var også normalt den lokale præst der var notar og han indgav af og til rapporter om sognets almene tilstand til København. Ligeså gjorde præsten i Veerst. Men andre skrifter så også dagens lys – nemlig retsprotokoller. Og her dukker der i 1635 en interessant sag frem i lyset. Sagen opstod mellem to præstekollegaer, Mads Stephansen fra Veerst og Niels Nielsen Alslev (sognepræst i Kongsted). Den førstnævnte var alt andet en dydsmønstret for en præst og den sidstnævnte blev fundet død med skudsår i maven. Niels Nielsen Alslev var den 4. august på besøg i Veerst Præstegård. Her blev han fundet død siddende ved spisebordet. Striden stod om 20 daler. Sandheden kommer aldrig frem om de 20 daler, da de to præster var alene i rummet.

 

Mads Stephansen

Den 9. september samme år drog Mads Stephansen og adskillige vidner til Koldinghus Slot. Her forestod Lensmanden sagen mod præsten fra Veerst. Blandt vidnerne var præstens karl, Herman Clausen og to tjenestepiger Appelone og Maren. De to sidstnævnte vidner var dukket op i rummet kort efter Mads Stephansen havde gjort det af med sin præstekollega. Senere på dagen drog Veerst præsten mod Kolding til fods, men karlen indhentede ham med hestevognen og talte præsten til at komme tilbage til præstegården. Niels Nielsen Alslev blev bisat og Mads Stephansen så man aldrig mere i præstegården i Veerst. En af årsagerne formodes at være den armod Mads Stephansen levede i. I følge tingbogen fra 1660, altså nogle årtier senere, var alle fæstebønder døde i Veerst Sogn og gårdene var ikke alle i brug før omkring 1730. Så fattigdommen har været stor og indbyggertallet lavt.

Men det ændrede sig og i 1863 blev der oprettet en mindre højskole i Veerst. På grund af krigen i 1864 kom højskolen aldrig rigtig i funktion. I 1888 kom andelsmejeriet og året efter en varekøbsforening der senere blev til brugs. Med Troldhedebanens ankomst i starten af 1900-tallet blev grundlaget for nutidens Veerst lagt. Men selv en lille landsby kan rumme mangt et historisk minde .