TOUR de NATUR ligger for tredje uge på DR Dansktoppens 1.plads

TOUR de NATURPrivatfoto

Den ”tavse sangskriver” fra Grindsted snuppede lørdag endnu en 1. plads på DR Dansktoppen, med sin nye udgivelse TOUR de NATUR.

Efter en forrygende start på Dansktoppen med 2. uger i træk på førstepladsen, blev det i dag lørdag til endnu en topplacering. ”Jeg er da super glad for din fine modtagelse, Dansktoppens lyttere har givet sangen” siger Bruno Jochumsen fra Grindsted, for det er nemlig ham, der lavet tekst og melodi til TOUR de NATUR. Og det er lytternes sms stemmer, der afgør sangenes rækkefølge på Dansktoppen uge for uge. 

Sangens fremførelse har Bruno overladt til gode folk, som har den slags evner. Bruno synger nemlig ikke selv, når andre lytter på. Det gør sangens solist MONA BRITT NYKJÆR fra Bryrup, til gengæld rigtig tit og gerne, og det giver god mening, når man har hørt hendes smukke stemme. 

Musikken leveres af RONNIE FLYBJERG OLESEN Filskov, det også har produceret og mixet nummeret, KRISTIAN RUSBJERG, Middelfart og HENRIK THORUP THOMSEN, Esbjerg, 3 topprofessionelle musikere. Så dygtige, at Kristian i 2023 fik prisen som Danmarks dygtigste Harmonikaspiller. 

Ronnie fik den gode ide, at lade 4 piger fra Billund Kantori synge kor på sangen, og det gi’r lige den sidste flotte stemning. Pigerne er, Alberte Herlufsen, Grindsted, Astrid Juul Lillestrand Larsen, Give, Emma Røhl, Billund og Astrid Staun Jensen, Billund, og et par af dem har i øvrigt også pt. travlt med musicalen Back to the 80s, på Grindsted Gymnasie- og Erhvervsskole. 

Sådan lytter du til og stemmer på sangen om naturens årskalender i Grindsted

Du kan lytte til TOUR de NATUR bl.a. via Spotify https://open.spotify.com/album/1n7QrvNu0GVsKgMjDvA7rV

Hvis du kan li’ sangen og gerne vil støtte den på DR Dansktoppen, kan du stemme på den hver lørdag mellem kl. 14.00 og 18.00, så længe den måtte få stemmer nok til at være med. Det koster 1 kr. pr. stemme.

Dansktoppen sendes om lørdagen mellem 13 og 14, på DR P5 eller via DR- lyd   https://www.dr.dk/radio

I denne uge skal der altså stemmes på sang nr. 1, og det gør du ved at sende en sms til 1212 med beskeden: dktop 1 – senest kl. 18.00, d. 3. februar, hvor afstemningen lukkes. 

 

 

DansktopBarometeret

TOUR de NATUR er også begyndt at indfinde sig på nogle af lokalradioernes dansktoplister.

Og på Dansktopbarometeret, der er en liste over de 30 mest populære Dansktophits netop nu, baseret på div. spillelister fra lokalradioer, DR og div. downloads, var Grindsted sangen denne uges højdespringer, med 18 pladser op ad listen. TOUR de NATUR  og ligger nu nr. 6, lige efter bl.a. Gilli & Kesi, Mumle og Andreas Odbjerg, men foran Louise Espersen, Peter Vesth, Klaus og Servants og Rene Frantz.  https://dansktoppensubnet.dk

 

 

 

 

Se hele den aktuelle DANSKTOPPEN ved at klikke på linkene nedenfor

placering nr. 1 til 6

https://www.dr.dk/cgi-bin/fttv1.exe/642/1

placering nr. 7 – 13 

https://www.dr.dk/cgi-bin/fttv1.exe/642/

For dig der selv har musik i fingrene

Hvis du selv spiller klaver, kan du finde noder og tekst til sagen på Brunos hjemmeside via dette link: https://brunosbedstejulesange.dk/tour-de-natur

TOUR de NATUR er nemlig også en sang, der er velegnet til fællessang.

TOUR de NATUR

Privatfoto

TOUR de NATUR

Privatfoto

TOUR de NATUR

Privatfoto