Ukrainere holdt velgørenheds arrangement på No. 16 i Grindsted fredag den 9. februar 2024 og samlede penge ind til landsmænd.
Bor i Ølgod
Fredag eftermiddag var det Ukrainske par Yuriy Bondaruk (36) og Oksana Kindras (41) i No. 16 på Østergade 16 i Grindsted, hvor de var i gang med at gøre klar til aftenens arrangement.
Parret der bor i Ølgod har et barn på knapt 8 år og et på 4 år.
Yuiry der oprindelig kommer fra Kyiv i Ukraine, kom til Danmark i 2008. Han var landbrugspraktikant i 18 måneder, og da praktikken var slut, blev han spurgt om ikke han kunne tænke sig at fortsætte med jobbet, hvilket han så gjorde i 10 år. Yuiry arbejder nu på HTH i Ølgod. Oksana har natarbejde hos Arla i Esbjerg.
35 er forhåndstilmeldt, og der kommer nok 12-15 mere der ikke er tilmeldt
De to og nogle andre herboende Ukrainere havde denne fredag lejet No. 16 til en lav pris til det formål at lave et velgørenheds arrangement for herboende Ukrainere til støtte for Ukrainere. Der kommer også nogle danske mænd der er gift med Ukrainske kvinder. Yuiry fortæller at der på forhånd er tilmeldt 35 personer, men at de ofte oplever at der kommer 12-15 personer ekstra som ikke er tilmeldt på forhånd.
Var i fuld gang med at gøre klar til arrangementet
Yuriy og Oksana var fredag eftermiddag i fuld gang med at gøre, både med madlavning, pyntning, og andre praktiske gøremål. De fik hjælp af flere andre herboende Ukrainere.
I et af rummene på No. 16 var der pyntet flot op med Valentins Dag’s hjerter og tema, og der var stillet en selfie lampe op, så man kunne tage selfies foran væggen.
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Der var pyntet flot op med Valentins Dag’s tema – Foto: René Lind Gammelmark
Inde i salen var der nogle herboende Ukrainere i gang med at sætte musikinstrumenterne til, så de var klar til at spille til aftenens velgørenheds arrangement.
Yuiry fortalte at hele arrangementet ville foregå på Ukrainsk, og der ville komme en stand-up komiker der på Ukrainsk ville underholde de fremmødte. Der ville også være mad og velkomstdrinks. Der ud over ville det være muligt for deltagerne at købe drikkevarer.
Musikerne var ved at stille instrumenterne op – Foto: René Lind Gammelmark
De penge de får ind, vil blive brugt til at indkøbe tøj og droner til brug i Ukraine. Dronerne vil være med fotoudstyr, så man kan sende dronen op for at se hvor fjenden er. Det er ikke kæmpedroner, men en civil drone der koster ca. 9.000 kr. Det er ikke med våben.
De har reklameret for arrangementet på en facebookside for Ukrainere i Danmark. De har før arrangeret denne type arrangement, blandt andet i Viborg området, hvor de har holdt det i et forsamlingshus. Vi bliver nødt til at holde det forskellige steder, for at få så mange med som muligt, for folk vil f.eks. ikke køre fra Viborg til Grindsted for at deltage mener Yuriy.