Ole Kirk’s Fond har i dag offentliggjort bevillingsoverblik for 2023, som giver et indblik i de forskellige projekter og indsatser, som fonden har støttet.
I alt har fonden doneret 327 mio. kr. i 2023 til en bred variation af projekter, som bidrager til at øge livskvaliteten for børn og deres familier
Ole Kirk’s Fond har i 2023 uddelt 327 mio. kr. til en lang række projekter af forskellig størrelse og karakter; nogle lokalt forankret og drevet af ildsjæle i Billund Kommune, som ligeledes er hjemsted for fonden. Andre er brede og forebyggende i tæt samarbejde med landsdækkende organisationer og kommer børn i hele Danmark til gode skriver de i en pressemeddelelse.
Fonden har øje for de lokale ildsjæle
I 2023 har fonden bevilliget midler til mange forskellige projekter lokalt i Billund Kommune. De har bl.a. støttet renovering af det lokale samlingssted Kærhuset, udvidelse af Teglgaardshallen, opsætning af bænke, bålhytte, legeredskaber, sanserum samt aktiviteter for familier, der er knyttet til Cafe Jydepotten.
Fælles for mange af bevillingerne er, at der er tale om projekter, som understøtter de lokale fællesskaber inden for fx kultur og fritidslivet. Samtidig er der i årets løb også givet støtte til mange projekter, som er med til at skabe gode rammer og oplevelser for den gruppe af lokale borgere, som er i sårbare og udsatte positioner.
”Vi støtter lokale ildsjæle, der gennem deres idérigdom, gåpåmod og lokale engagement bidrager til fællesskabet til glæde for mange i og omkring Billund – særligt børn og unge.” siger Karin Skjødt Hindkjær, direktør i Ole Kirk’s Fond.
Udover de lokale projekter i Billund, har fonden også støttet større initiativer i omegnskommunerne. Det gælder bl.a. opførelse af The Shelter i Deep Forest Art Land og åbningen af det Nationale Sorgcenter i Vejle.
Alle bevillinger er opført i årets bevillingsoverblik under de respektive områder, som fonden støtter inden for.
Om Ole Kirk’s Fond Ole Kirk’s Fond er en almennyttig fond, der ønsker at fremme livskvaliteten for børns og deres familier. Fonden blev stiftet til minde om grundlæggeren af LEGO Ole Kirk Kristiansen og til efterlevelse af de værdier og det hjerterum, som han repræsenterede. Fonden har et særligt blik for udsatte børn og unge, men støtter også brede og forebyggende indsatser, der styrker børns trivsel og udfoldelsesmuligheder generelt. Det sociale område har en særlig plads i Ole Kirk’s Fond, men fonden støtter også kulturelle, kirkelige, humanitære og uddannelsesmæssige formål.
Herunder kan du se hvilke lokale ting der er blevet støttet
Bevillingsmodtager | Bevilliget støtte til | Bevilling i kr. |
Kærhuset Billund | Renovering af foreningshus | 2567350 |
Stenderup-Krogager Fritids- og Kulturhus | Udvidelse af Teglgaardshallen | 1500000 |
Grene Sogns Menighedsråd | Ansættelse af sangpædagog til kirkens kantori | 780000 |
Frivilligcenter Billund | ’Frivillig i Fællesskab’ – inddragelse af unge med handicap i frivillige fællesskaber | 572.000 |
Café Jydepotten | Børne- og familiearbejde for udsatte borgere | 187.200 |
Børnenes Univers Grindsted | Redskaber til daginstitutionens legeplads | 150.000 |
Lindegården | Bålhytte til borgere med nedsat funktionsevne | 150.000 |
Billund Kulturskole | Aktiviteter for LEGOLAND Billund Garden | 150.000 |
Det Flyvende Teater | Forestillingen “Der er ikke mere kage” | 150.000 |
Talent Billund | Kulturaktiviteter for børn som en del af projekt “Talent Billund” | 150.000 |
Billund Kommunes Museer | Forundersøgelse vedrørende formidlingsprojektet ’Mark|Mobilen” | 145.000 |
Billund Erhverv | Billund “KarriereTour” – informationsdage for unge studerende | 145.000 |
Billund Handelsforening | Billund shuttlebusservice | 125.000 |
Østbyens Beboerforening – Grindsted | Etablering af motionsområde | 100.000 |
Grene Sogns Menighedsråd | Korture for kirkens kantori | 100.000 |
Odense Jazz Orchestra | Kahoot-koncerter for børn i Region Syddanmark – herunder Billund | 90.000 |
Billund Idrætsforening | Renovering af stadion og omklædningsrum | 80.000 |
Billund Sportsrideklub | Indkøb af voltigeringshest til børne-ungeafdelingen | 75.000 |
Lynghedeskolen | Sanserum til elever med særlige behov | 66.759 |
Café Jydepotten | Sommerferieophold for børnefamilier | 60.440 |
Fonden Huset Mølgaard | Indkøb af medicinsk hjælpeudstyr | 56.250 |
Café Jydepotten | Julehjælp til børnefamilier | 52.550 |
Grindsted Skyttekreds | Fornyelse af køkken- og toiletfaciliteter | 50.000 |
Action Kids – Børn i bevægelse | Test af bevægelseskoncept i daginstitutioner i Billund Kommune | 42.500 |
Grene Sogns Menighedsråd | Kirkelige arrangementer | 40.000 |
Stafet For Livet Billund | Leje af telt i forbindelse med afvikling af Stafet for livet | 35.000 |
Billund Idrætsforening | Opsætning af bænke ved klubbens padelbaner | 34.975 |
Ungeafdelingen, Billund Kommune | Sommerferietur for sårbare unge | 31.054 |
Lynghedens Lykkebørn | Træningstøj og udstyr til børn med særlige behov | 26.250 |
Velkommen til Billund Flag | Flag ved indfaldsvejene til Billund | 26.000 |
Lindegården | Koncert for udsatte borgere | 25.000 |
Støtteforeningen WeCare | Julehjælp til udsatte børnefamilier i Billund Kommune | 25.000 |
Billund Kunstforening | Transport af kunst | 15.000 |
Brugerrådet Lindegården | Indkøb af hjertestarter | 14.000 |
De Rullende Tognørder | Etablering af varmekilder i togklubbens lokaler | 14.000 |
Billund Plejehjems Venner | Aktiviteter for plejehjemmets beboere | 10.000 |
Grene Sogns Menighedsråd | Sogneindsamling til fordel for Folkekirkens Nødhjælp | 10.000 |