Af Carsten Sander Christensen
Fiskeri i Grindsted Å i gamle dage og nu
Går man rundt i landskabet rundt om Grindsted finder man hurtigt ud af, at enge og vandløb er strøet med nænsom hånd. Et af vandløbene er Grindsted Å, der kommer ude øst fra. Åen løber igennem byen og byens grønne anlæg, forbi rådhuset og videre ud mod Engsøen og mod Morsbøl området. Og lidt vest for Ansager løber den ud i Varde Å. Følgelig er Grindsted Å en del af Varde å system. Et ikke helt lille å system, der skulle egne sig godt til fiskeri.
I dag er fiskeriet af mindre betydning.
Men møder en del sportsfiskere og udlændinge der fisker i engene. Sportsfiskerklubber må endog sætte fiskeyngel ud for at medlemmerne kan fange laks og andre gode sager. Men sådant har det ikke altid været på egnen.
Ingen ved med sikkerhed, hvornår den første menneskefod har betrådt vores lille egn. Men nogle eller måske en håndfuld årtusinder siden er det vel. Og siden den tid er der blevet fisket i åen. Mere i nogle epoker end i andre. I Bronzealderen, Jernalderen og Vikingetiden har der levet en hel mennesker herude og for dem var fisk jo en dejlig afveksling i suppe- og grøddagene.
Grindsted Å dannes af to strømme, der kommer fra vandskellet ud ad mod Vandel.
De samles ved Løvlund Mølle. Den sydligste strøm inden sammenløbet hedder Grene Å. I tidligere tid føg sandet i en sådan grad, at der øst for den gamle Grene Kirke ved Annexvej blev dannet en mindre sø. I denne sø skulle ålene have haft særdeles gode levevilkår i 1600-tallet og i 1700-tallet. Ålene skulle i eftersommeren været drevet vest på når sandet forsvandt i Grindsted Å.
Omkring 1688 skulle der således have været to ålegårde: en nær Løvlund og en gård tæt på den nuværende Utoft Plantage havde eget ålefang (ruser og netfang i åen).
I 1700-tallet i Grindsteddal fandtes der to landmænd, der ligeledes havde ålefang. Og i samme århundreder er der beretninger om ålegårde i Horsbøl, Modvig og Morsbøl. Mængden af ål må derfor have været af en vis størrelse. På den tid var ålefang beskattet og ejeren skulle indsende størrelsen af fangst. Ingen beretninger noterer nogen form for skat til de to gårde. Om det var fordi ingen af ålegårdene indberettede fangst endsige eksistens af udstyr eller om det årlige udbytte var så lavt at det ikke kunne svarer sig – ja det melder annalerne ingenting om.
I slutningen af 1700-tallet var den lokale præst i Grindsted og Hejnsvig sogne Pastor Christopher Sølling særdeles aktiv i udskiftningen af landsbyernes jorde efter Stavnsbåndets ophævelse i 1788. Men han var også en særdeles holden mand efter forholdene. I 1770 havde han købt såvel Grindsted Kirke som præstegårdens korn- og kvægrettigheder af ejeren af Engelsholm, kammerråd Nikolaj Duus. Gårdene Søllingdal og Katrinebjerg i Hejnsvig området var opkaldt efter Pastor Sølling og hans kone og gårdene var en del af udskiftningsprocessen. Det interessante i denne sammenhæng var at Sølling, af hensyn til præstegården i Grindsted og det lokale ålefiskeri fik udlagt engarealer på begge sider af Grindsted Å, på præstegårdsjordene, hvor åen løber ind i Grindsted området. Noget man stadig kan se den dag i dag når man kører nedad Østerbrogade mod Tingvejen.
Når det regner på præsten ja så drypper det også på degnen.
Den lokale degn fik også henlagt noget engareal til eget brug, og også på begge sider af åen, og så måtte han nappe de ål der smuttede fra præstens ålefang. Endnu en indikator for at mængden af var af en anseelig størrelse var den kendsgerning, at der ved gennemgang af skøder fra Loft egnen har eksisteret klausuler i disse. Udover ejendomspris og huspris betalte man nemlig også for mængden af fisk, der var i åen. Forstået på den måde, at indehaveren af skødet krævede penge for fiskene, der jo ud over eget forbrug også kunne sælges på markeder, og derfor repræsenterede en markedsværdi.
I 1802 anlægger to lodsejere i Sønderby og Grindsteddal, hhv. Chresten Pedersen og Morten Pedersen det første større stemværk her på egnen.
Chresten Pedersen påtog sig både anlæg og vedligehold af stemværket mod at anlægge og drive et ålefiskeri ved værket. Desuden tildeler han årligt 8 bismerpund (godt 40 kg) ål. Ålene blev nu også fanget med ålejern. Gedder og ål trivedes også i de helt små vandløb og bundløse vandhuller (kaldet æ plomber). Men fiskene skulle have haft smag efter moserne og var ikke velsmagende.
Men hvad er der dog sket siden den lokale fiskebestand er faldet så drastisk. Ja den første årsag er jo klimaforandring gennem tiderne. I Vikingetiden oplevede man i Danmark en drastisk ændring i temperaturen. Det blev koldere og mængden af vand i Grindsted skrumpede ind. Men der er flere årsager til at fiskebestanden var større end i 2024 og deraf er der en del menneskeskabte årsager. For bare 200-300 år siden var vandstanden større i å systemet. Grundvandstanden var højere end den er i dag, da den omfattende afledning af vand i engarealerne ikke var gennemført på daværende tidspunkt.
Ved gennemgang af kort fra starten af 1800-tallet fremgår det helt tydeligt, at Grindsted Å på hele strækningen på engarealerne havde langt flere slyngninger end i dag. Herved opstod dybe huller, hvor endog åens løb ændrede retninger. Ligeledes var oprensning af åen eller klipning af ålegræsset heller ikke kutyme på daværende tidspunkt. Her havde fisk som stalling og stør samt ålen et fristed, hvor de kun yngle og finde føde i ro for menneskets frembrusende adfærd.
I moderne tid er åløbene rettede ud og vandet spredes i afvandingskanaler, småsøer samt privat afvanding fra åen. Ved de talrige stemmeværker langs åløbet blev vandet ligeledes taget op og ført ud på markerne. Herved blev fiskeynglen ført ind i kanalerne, hvor sultne dyr og fugle tog for sig af retterne. Rensning blev foretaget et par gange om året og det hele kontrolleres. Her skal dog lige tilføjes at oprensningsprocessen blev ændret for nogle år siden.
Foto: René Lind Gammelmark
