Gyttegård sejrede med alle 5 hold på hjemmebane

PR-Foto: Lars Dahl - Gyttegård Golf Klub

Gyttegård sejrede med alle 5 hold på hjemmebane i weekenden 25. og 26. maj 2024

Så er de to første divisionsdage afviklet og en rammende sætning kan passende være: Ude godt men hjemme bedst.

Søndag på hjemmebane gjorde Gyttegårds hold nemlig rent bord, og nappede 5 sejre ud af 5 mulige.

Vejret bød på både høj solskin, skybrud, lyn og torden. 

 

Elitedivisionsherrerne

Var lørdag i Odder og de bød Gyttegård velkommen med at vinde alle deres foursomes om formiddagen. Nede 0-6 så det svært ud og der var også kun 2 Gyttegård spillere der kunne tage point i deres singler, nemlig Adam Kamp og Martin Kamp. Dermed tabte Gyttegård 14-4 til et godt spillende Odder mandskab, med mange stærke profiler.

Søndag blev det til en flot 10-8 sejr over Viborg på hjemmebanen i Gyttegård. Der var spænding til det sidste i den meget tætte kamp og sejren blev sikret på det sidste hul.

Alle hold i puljen har tabt og vundet en kamp, så der er masser af spænding inden de næste kampe 15-16. juni skriver golfklubben i en pressemeddelelse.

PR-Foto: Lars Dahl – Gyttegård Golf Klub

1.Divisions damerne

Tog lørdag turen til Great Northern i Kerteminde, hvor de mødte et meget stærkt hold med flere landsholdsspillere. Der blev spillet utrolig flot golf, men udfordringen blev for stor og betød et nederlag på 10-2. Ditte Dam hev 2 point hjem i hendes single.

PR-Foto: Gyttegård Golf Klub

Søndag på hjemmebane, var Aabenraa modstanderen og de fik ikke et ben til jorden. Gyttegårds damer var ubarmhjertige og hev en sejr hjem med maksimumscoren 12-0. Det betyder at alle spillere vandt deres matcher! Det rækker til en foreløbigt delt 2. plads i puljen

PR-Foto: Lars Dahl – Gyttegård Golf Klub

3.Division Herrerne

Fik en hård start på turneringen lørdag i Stensballe ved Horsens. Her trak hjemmeholdet sig sejrrigt ud af opgøret med scoren 10-2. Eneste pointtager fra Gyttegård var Anders Gamsen med en flot sejr i sin single. Søndag skulle der revanche til på hjemmebane imod Jelling. Og revanche det fik de! En imponerende 12-0 sejr blev det til efter at samtlige Gyttegård spillere vandt deres matcher. Det rækker til en foreløbigt delt 2. plads i puljen

PR-Foto: Lars Dahl – Gyttegård Golf Klub

Ungdomsholdet i 1. division

Kom flyvende fra start med sejr på udebane lørdag over nedrykkerne fra elitedivisionen og en sikker sejr hjemme søndag. De indtager dermed en imponerende 1. pladsen i puljen

PR-Foto: Lars Dahl – Gyttegård Golf Klub

3.Division Senior

Måtte se sig besejret lørdag på udebane i Breinholtgård, men hev en flot sejr hjem på hjemmebane over Haderslev. De har derfor stadig alt at spille for.

 

De næste turneringskampe spilles på følgende datoer, hvor alle hold spiller på hjemmebane i Gyttegård om søndagen, så igen er der rig mulighed for at komme ud og støtte kommunens hold.

 

15 og 16 juni – Gruppespil

10 og 11 august – Gruppespil

14 og 15 september – Opryknings- og finalespil

 

Lucas -PR-Foto: Lars Dahl – Gyttegård Golf Klub

Morten – PR-Foto: Lars Dahl – Gyttegård Golf Klub

Alexander – PR-Foto: Lars Dahl – Gyttegård Golf Klub

Kontorbutikken refurb banner