Siv slået af landsholdsløber på 800 meter
Nøjagtig som ved indendørs DM for ungdom i marts måtte Grindsted-løberen Siv Bertelsen, 17, se sig slået af den samme seniorlandsholdsløber hos de 18-19 årige piger i et stærkt besat 800 m. løb ved Herning Games.
Med tiden 2.22,23 min. kappede Siv godt et sekund af sin bedste tid på distancen i år, men har stadig otte sekunder ned til sit personligt bedste fra jubelsæsonen 2022, da hun vandt løbet.
Allerede i morgen aften løber Siv igen, denne gang 1.500 ved et regionsstævne i Kolding. Her har hun som mål at forbedre sin hidtil bedste udendørs tid i år skriver Erik Holme Bertelsen i en pressemeddelelse fra Atletikklubben Heden.